Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

IL 237 0. 2. enkelt Hug; Tænderne faae Eg ved et Polerestaal. Den er flad og har kun Tænder (rettere Ege) paa den ene Side. Bagefter bruges almindelige Raspe og File. Man drejer ikke med Ror og Mejsel men med Rundstaal, Spidsstaal odh For at opnaae Glathed og undgaae Flisninger mod Trevlerne, giver man Sletstaalet en Grad med Polerestaal og holder det i en derefter beregnet Stilling. Boring foretages mest med Skeebor. Afpudsning er meget besværlig paa Grund af Hornets traadige Textur og i Forhold til denne — Besværligheden er saaledes langt ringere i Kærnen end i det Hule og det Yderste, ringere i Skildpadde, stærkere i Fiskeben. — Filede Sager skrabes med et Staal; ialfald slibes Hornet med Skrabegræs, Pimpstenspulver og Kulpulver, alle med Yand. Poleringen skeer til simple Varer undertiden med Strygelak, ellers i Massen. Schellak kan skjule de fine Flisninger, som vanskelig ganske undgaaes. Ved Polering med naturlig Trippelse eller Engelskjord, først blandet med grøn Sæbe, siden et Øjeblik alene, træde Flisningerne frem, skjøndt hidtil usynlige. Horn kan bejses sort med en eller anden Blækvædske, vel ogsaa som Træ med Angreb og Bejse. Koger man Horn i Blysukker- opløsning, saa bliver det efterhaanden mørkere; ved forskjellige Modifikationer og Efterbehandlinger kan man nuancere Farven: Et Svovlbrintebad gjør det sort, et fortyndet Svovlsyrebad (3 Pct.) perlegraat. Lægger man Horn 12 Timer i maadelig stærk salpetersur Blyilteopløsning, derefter V4 — V2 Time i fortyndet Saltsyre, saa bliver det perlemoderagtigt. Horn kan ogsaa presses med varme Metal- former, modtage Sirater, ja en hel forandret Skikkelse. Skulle Siraterne være fine, saa skraber man først Hornet glat, bejser det derpaa sort, om fornødent, og presser det to Gange, først i lidt større glatte, tilsidst i forsirede Former. Man kan med det Samme presse smaa Metalsirater ind i Hornet. Hornet kan tilnød loddes paa en renskrabet Fuge med en tyk, meget hed Tang. Mange andre Slags Horn ere vel forskjellige i deres Form og Dimensioner, men trænge ikke til særlig Omtale, saaledes forskjellige Slags Bøffel horn, der alle ere større og af langt bedre Kvalitet end Oxehorn, dernæst Vædderhorn, Gemsehorn, Næshorn. Derimod maa særlig udhæves : Bove af Heste og Hornkvæg presses flade og bruges, ligesom Mædderhorn, til Kamme, Knapper og Knivskoller af allersimpleste da Stoffet er svagt og meget let kaster sig. Viskeben af Hvalbarder have en meget fremtrædende bladet