Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

D. 3. o. 266 n. d. Garnet brister sjeldnere linder Spindingen og Haspningen; man faaer altsaa mindre Ulejlighed ved Knytning og færre Knuder. e. Hver Spindel leverer 15 20 Pct. mere i samme Tid. Drosselstolen (Continustol) ligner meget Arkwrights oprindelige „waterframe“. Den har en Vinge, der drives, og en passiv Spol, der gaaer med trods Friktionen; den ligner altsaa Spindelstolen, men er meget simplere, fordi man her kan stole paa Spindets Styrke til at trække Spolen med. Vil man forspinde paa Drosselstel — hvilket undertiden finder Sted ved andre Slags Taver —, saa maa man snoe stærkt og atter opsnoe ved Fiinspindingen. De meget smaa Spindler faae en beregnet Hastighed af 4 — 6 000 Omdrejninger i Minutten; den virkelige er endel mindre paa Grund af Snorenes Glidning. Drosselstolen leverer helst stærkt Garn, men har dog adskillige Variationer, bestemte til svagere Snoning og raskere Arbejde med aktiv eller passiv Spole, med Klokke istedetfor Vinge osv. Drosselstole kunne ofte have folgende Udseende: De to yderste i Rækken see ud som en enkelt, de andre som dobbelte Pulte med Forspindet paa Spoler i Midten foroven, Drosselspindlerne lavere stillede paa begge Sider, Spolerne staaende paa to Spolebænke, af hvilke stedse den ene gaaer op, den anden ned. Spolerne holdes gjerne tilbage ved Friktion af en med en Vægt udstrammet Snor om en Rulle forneden paa Spolen, og Friktionen reguleres derved, at Snorene ved Hakker paa Kanten af Spolebænken lægges om en storre eller mindre Del af Rullernes Omkreds. Dog bruger man ogsaa Friktion mod Spolebænken, Vindfang ofl Man bruger Mulestole til Islætgarn (Mulelvist), til maadelig snoet Kjedegarn (Mediolvisl) og til næsten alt Garn finere end Nr. 50. Drosselstole bruges til det stærkest snoede Kjedegarn og til Garn, som skal tvindes, navnlig til Sygarn og til Bobinet ( Waler tvist). Ved hver enkelt af disse er Heldningen af Snoningsgraden nogenlunde konstant, uanseet Garnets Fiinhed, saa Antallet af Snoninger paa Tommen omtrent forholder sig som Diametren eller som Kvadratroden afNumeret, der betegner Længden af en Vægtenhed; altsaa S = a\/N. Naar N er det engelske Numer, faaer man som Middeltal; a. Stigning i Antal Periferier. Stignings- vinklen. Mulot vist ....... . . 3 3,2 6 73u (17°) Mediotvist. 3 Va 2,79 7l9 (19°) Water tvist... 1 4 2,4 4 4 68° (22°)