Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
H. 267 D. 3. c—d. Stigningen er beregnet under den Forudsætning, at Vægtfylden er l,i, omtrent som ved Hampegarn. d. Spinding af lange Taver. Hørren skal spaltes og redes ved en Hegling. Hegletænderne haves runde og rombeformige i Gjennemsnit, hvilket er ligegyldig, maaskee fordi kun den yderste Ende bruges, og den er vel omtrent ens. De ere gjerne mellem 21/a og 6 Tommer lange, meget spidse og tynde og derfor elastiske. Man har Hegler, hvor Tænderne ere ordnede i koncentriske Kredse; som oftest er det Rektangler, hvor Tænderne staae i vexlende Rader. En Rist bag Heglen holder Hørren ude paa Tand- spidserne og lader meget Støv falde igjennem. I Lokalet vil man for Støvets Skyld helst have stærk Træk. Man snoer et Bundt Hør fast om Haanden fra en Ende til nær Midten og hegler den anden Halvdel først ude i Spidsen, siden efterhaanden fra Midten udad under jevnlig Venden og Krængning, saa Alt hegles lige stærkt. Oftest bruges to Hegler, idet hvert Bundt hegles først paa en grov saa paa en fiin Hegle. Tabet er omtrent 1 Pct. ; men efter Materialets Styrke og Længde, den heglede Hørs Fiinhed og Ai’bejderens Dygtighed faaer man kun 40—60 Pct. heglet Hor; Resten er Blaar, som bliver i Heglerne. Ved Lud eller Sæbevand kan man opbløde Kitten og betydelig lette Adskillelsen af Taverne ; men derved deles Hørren let i Elementartaver. Ved Haandarbejde gaaer saaledes det Meste i Blaar af Mangel paa den fornødne Længde; ved Markinarbejde er saadan Deling til stor Gavn ved at fjerne alskens Vanskeligheder, og Udludning inden Heglingen har maaskee en stor Fremtid. Man har stærk rost en Behandling først med Sæbe siden med Edike, idet den udskilte fede Syre skulde højlig lette Spindingen. Det synes at være en Fejltagelse, og man hører ikke mere derom. M a s k in h eg lin g vil ikke ret lykkes; den gjor for megen Blaar og duer ialfald kun ved meget stærk (kostbar) Hør, og det saaledes, at man begynder og ender med Haandhegliug. Man hegler paa eengang fra begge Sider, det være med 2 Heglecylindre, der begynde med to Kegler for først at behandle Spidserne af Taverne ~~ her vil Tæudernes skraa Stilling vanskeliggjøre baade deres Indtrængen i Taverne og deres Udgang af dem , eller med to Remme uden Ende besatte med Hegletænder — Blaarene bringes ud igjen af Tænderne ved Stokke, som sidde paa smalle Remme og tvinges ud Paa den ikke arbejdende Si^ke —, eller endelig ved Heglestænger, di