Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

II. 299 D. 4. e. Bobinerne med Friktion paa to Rader lodrette Spindler, 40—50 Stykker i hver Rad. Foran liver Rad vandrer en Stang med Ledeøjne langsom op og ned; de sidde paa 2 toarmede Vægtstænger, der bevæges med en Hjerteskive. Garnet kan uden Haspning bentes direkte fraJenny- spindler eller Tutter. Bedst er det dog at bobine med jevn Hastigbed ved Friktion paa Grarnet, idet Bobinerne med deres Gram hvile paa bevægede Ruller. Rendingen (Skæringen), det er Udmaaling og Tælling af Kjeden, kan ved meget smaa Kjeder, f. Ex. til Border, foretages i en Skære- ramme: to parallele Lægter med en Række Knager, hvorom Kjeden lægges i Sigsag under Op-og Nedgang. G)ftest bruges enRendemølle (Skæremølle), en Haspe gjerne med 6, sjeldnere 8 Grene og ofte tillige af 6 (eller 8) Alens Perimeter. Den staaer gjerne og er isaafald 6 Fod bøj. Liggende Rendemøller have dog Bekvemmelighedsfortrin og kunne være af vilkaarlig Længde. Bobinerne sidde, f. Ex. 20 eller 40 i Tallet, i en Ramme (Skæreladen) ; Traadene derfra føres, adskilte ved Fingrene i 4 lige store Portioner, i et til Længden af Kjeden svarende Antal Omgange frem og tilbage mellem begge Ender af Møllen, livor der findes udstaaende Stokke, de to yderste til at vende om, de andre til at fiirdele Traadene om, ligesom Fingrene gjøre det, saa der holdes Orden i Traadene ved at danne Krydset. Nu bruger man vel altid mekanisk Fører, idetmindste til at lade venstre Haand hvile paa, helst med Stokke til at skille Traadene enkeltviis. En Skæremølle drejes frem og tilbage, helst med et Ilaandtag paa en dermed parallel Axel, og Føreren gaaer op og ned, idet den hænger i en Snor, som vikles paa og af Axlen foroven eller en lille paa Axlen befæstet Tromle. Til kortere Kjeder kunne Stokkene flyttes sammen. Kjeden maales umiddelbar paa Møllen, idet de ældre Omgange skubbes tilside. En Op- og Nedgang kaldes gjerne en „Gang“; sjeldnere er der saa mange Bobiner i Skæreladen, at man regner Traadene derfra for en heel Gang, hvortil høre 40 - SOTraade. Kjeder af vegetabilske Stoffer maa slettes for at styrke og glatte Garnet uden at gjøre det stivt, hvorfor Sletten maa holdes noget fugtig. Man kan bruge gammel Hvedeklister, ogsaa kogt med Svovlsyre og neutraliseret, eller lavet af Stivelse, Hørfrøsliim, Stivelsebærme (Planteliim, opløst i Edike), islandsk eller irlandsk Mos (Karragenmos), Glycerin osv. osv. Sletten tager noget af Farven med. Kjeder af tvundet Bomuldsgarn kunne nøjes med lidt Gummivand istedetfor Slette. I det Smaa sletter man paa Væven; men dertil fordres stor Plads og spildes Tid —