Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

 saaledes at Tid og Plads kunne erstatte hinanden ofte ligesaa lang Tid som selve Vævningen. Derfor er det bedre forud at slette hele Kjeden ved egne Folk paa et Loft med tør Luft, medens Væv- ningen helst bør foregaae i fugtig Luft. I det Store bruges Sletlc- masluner, hvor Garnet trækkes gjennem en Redekam og modtager Slette ved et Par smaa Valser, hvoraf den nederste gaaer i et Slettetrug. Sletten indbørstes og tørres med dampvarmede Valser, den slettede Kjede bommes op paa en . lille Bom; fra f. Ex. 8 saadanne samles siden den hele Kjede paa Vævebommen. Undertiden indgnider man paa Væven den tørre Kjede efterhaanden med Talg eller grøn Sæbe. Uldkjeder ere fedtede før Spindingen ; de blive gjerne trukne gjennem tyndt Limvand, undertiden i en Siettemaskine, og tørrede paa Stænger. Silkekjeder bruges uforandrede. Islætten skal bringes paa Spolepiber, der stikkes paa en Tap i Skytten. I Fabriker, hvor man baade spinder paa Mulestole og væver (Klæde- fabriker), opvikles Garnet under Spindingen paa Blikspoler, saa Tutterne umiddelbar kunne indlægges i Skytterne. Ellers maa Garnet spoles, i det Smaa for Haanden enkeltviis fra en Garnvinde paa en Spolerok, i det Store paa en Maskine: a. Spolepiberne, der fyldes lagviis, stadig i Kegleform, stilles omvendt i et Hylster, hvoraf en heel Række findes i et Brædt. I Spolen stikker med Friktion en Spindel, hvis nedre, flade Deel stikker ligesaa langt frem, som Spolen er lang; i Hylsteret findes en Axel med et dertil svarende Hul. Garnet føres op og ned i en tangentiel Spalte; derved lægges Lag paa Lag paa Keglen, Spolen løftes, og naar den er fuld, er den netop løftet saa højt, at Spindelens flade Ende slipper ud af Axlens flade Hul. En lille rund Forlængelse bliver tilbage for at styre; men Spolen drejer sig ikke mere. b. En nyere og bedre Spolemaskine er som følger: I en vandret Ramme, der kan dreje sig om den ene Side, stikke Spolerne med Friktion paa en Axel ved den anden Side ; Axlen sættes igang ved et Friktionshjul paa dens Ende, som i Rammens sænkede Stilling berører et langt større Hjul. Garnene føres ved Snorløb i Skiver, der samtlige føres frem og tilbage efter Spolernes Axe, saa langt som Keglen er høj. Efterhaanden som Spolen fyldes, berører Ledeskiven Garnet ved Enden af den ene Bevægelse, drejes derved om, og da den sidder paa en Skrue, flyttes den tillige frem mod Spolens Spids. Naar Spolen er fuld, løftes den af sig selv, og Friktionshjulet kan ikke længer sættes igang af det store Hjul.