Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

II. 301 D. 4. f-g. f. Oversigt over Tøjer med to Traadsystemer og 1 Farve. I. Toskaf tede Tøjer: Lærred, Klæde, Kattun, Taft, Sejldug, Morin og mangfoldige andre. II. Kiprede Tøjer: Atlas, Kachemir, Brunei, Shavler ofl. Ill Façonner ende Tøjer, især Silketøjer og Baand med Pletter og Smaafigurer, ens over hele Fladen. IV. Damask (eller Drejl) med ens ægte Kiper overalt, men Islætten især fremme indenfor, Kjeden udenfor Figurerne. V. Figureret Tøj, især Silkebaand. Mønsteret dannes ved Kontrasten mellem toskaftet Væv, Façonvæv og alskens Kiper med Islæt eller Kjede fortrinsviis fremme. VI. Klare Tøjer med parallele Traade (Linon) eller med slyn- gede Traade (Gaze), med eller uden tætte Partier. VII. Tøjer med flere Kjeder: Dobbeltstoffer, Sprøjteslanger, Lampevæger, Piqué. VIII. Flojel og Manchester. g. Vævning af toskaftet Tøj. Væven er gj erne af Træ og kan da være som følger. Et retvinklet Parallelepipedum af omtrent 7 Fods Højde og Længde og noget storie Brede end Tøjet, der skal væves, er afgrændset alene ved Stokke, svarende til de 12 Kanter. Omtrent i halv Højde bevæger Materialet sig vandret, gaaer ind ved den ene Ende som Garn, ud ved den anden som Tøj. Midt paa den første Ende af Væven findes Garnbommen, ( Kjede bom'), i hvilken Enden af Kjeden er befæstet ved en Stok i en Fure paalangs og opbommet. En Spærindretùing eller en Slæbevægt holder igjen, saa Kjeden ikke trækkes for hurtig af. I den lige ud- spændte Del af Kjeden findes 4 Skælstokke, der dele Kjeden, ligesom Stokkene i Rendemøllen have gjort det, og holde Orden paa dem og hjælpe til at finde dem, naar de ere brustne. For at man kan kaste Islætten ind, maa der dannes „Spring“ : Kjeden maa deles i et „Overfelt“ og et „Underfelt“. Dertil tjene Skafterne, hvoraf her findes 2. Et Skaft bestaaer af to tynde, brede Stokke, holdt parallele ved at for- bindes med en Mængde stærke lodrette Traade („Syller“), hver med et Øje paa Midten af bøjet Metaltraad, Glas, eller dannet alene ved Knytning af dobbelte Syller. Hveranden Kjedetraad føres gjennem et Øje i det første Skaft og mellem to Syliér i det andet, hver anden omvendt, saa Springet kan dannes ved at hæve det ene og sænke det andet Skaft. De ere foroven ophængte i Enderne af smaaVægt-