Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
D. 4. g. 302 LT stænger eller forbundne med Snore over Ruller ; forneden ere de fæstede til to Tværvægtstænger („Heste“)! der kunne tjene til at forhindre Slingren og regulere Modstanden, altsaa den Kraft, hvormed man skal træde „Skamlerne“, ligeledes to og saaledes forbundne gjennem Hestene og Skafterne, at naar man træder en Skammel, gaaer et Skaft ned, det andet Skaft og den anden Skammel gaae op. Skamlerne trædes mest paa paa Ryggen, sjelden paa Hovedet. I Springet slaaes Islætten ind og bankes tæt op imod Yævet med „Ritten“ (Bladet). Det er en Kam, hvis Tænder („Ror“) ere for- bundne ved begge Ender i stedse lige store Afstande, og saa tæt, at ved grovere og middelfint Væv 1, ved fint indtil 8 Kjedetraade ere førte mellem hver to Rør. Disse ere nu fast altid af udplattet Staal- traad (Jerntraad er ofte for fliset), undtagen hvor man væver vaadt (Klæde), da Rørene ere af Messing^ tidligere har man brugt mange andre Materialier. Ritten er anbragt forneden i „Laden“, en tung firkantet Ramme, som er ophængt foroven, kan svinge om en Linie ovenpaa Væven, og hvis Moment kan reguleres. Undtagelsesviis slaae de endog til med stærke Fjere. Vævet løber over en glat Brystbom, foran hvilken Væveren sidder, ned til en Tøjbom under Væven med Spærindretning, undtagelsesviis med Regulator til stadig Opvikling. For at holde Tøjet i jevn Brede, navnlig forhindre, at Islætten snører Egene sammen, bruges ved Haandvæven oftest et Spændetræ {Tempel), to Stokke, der ende med smaa Spidser til at stikke ind i Tøjet nær Egen og ere saaledes forbundne med Snore, at de ved at presses fladt mod Tøjet spænde dette ud med Spidserne. Det sættes fast paa Tøjets opadvendende Side, der altid er Vrangen, fordi Knytninger give Knuder foroven. Da Templen maa jevnlig flyttes og dog aldrig virker aldeles jevnt, bruges ogsaa et eller andet af de ved Maskinvæve brugelige Apparater, der ikke trænge til Flytning. Islætten befinder sig paa en lille Spole, der er stukket paa en Stift i en Fordybning i >5Skytten“, dannet som en Baad („Schiffchen“), dog helst fladere paa Rittesiden. Den er sjelden af Jern, oftest af tungt Træ, beslaaet for Enderne. Garnet ledes lige ud paatværs og faaer, især til tæt Tøj, lidt Modstand ved smaa Ruller, Børster ofl. Til smalle Tøjer kaster man undertiden Skytten med den ene Haand, griber den med den anden; til brede Tøjer brugte man for længe siden to Mand, hvoraf den ene kastede, den anden greb Skytten; nu bruger man altid en „Flyveskytte“ ( Snelskytle). Flyveskytten løber i en Rende i Laden paa Ruller, er symmetrisk i Formen og stærk beslaaet. Til Snelskytten hører en egen Lade; den maa forneden gaae et godt Stykke ud til