Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

II. 303 D. 4. g—h. begge Sider for at give Plads for selve Skytten. Der findes desuden i hvert af disse Skyttelejer en stærk Jerntraad, udspændt tværs over Kjedetraadenes Retning, hvorpaa glider en Klods („Sneiler“, „Driver“). Fra begge disse Klodser lobe over Vævet stærke Snore til Midten, forsynede med 1 eller 2 Haandtag, for at Væveren ved et rask Ryk i en af Snorene kan med Snelleren drive Skytten gjennem Tojet. li. Mønstervævning i 1 Farve. Monsteret indeholder næsten altid en Række Gjentagelser paalangs og paatværs, ofte baade i ret og omvendt Stilling, af de samme Elementer, hvoraf undertiden findes flere, der vexle i bestemt Orden. Disse Elementer opsuges, begrændses skarpt og undersøges for at faae 5 Spørgsmaal besvarede: 1. Antallet af Skafterne. For at høre til det samme Skaft maa Traadene ikke blot uafbrudt følge den samme Lov, men tillige samtidig begynde den paa det samme Punkt. De skulle nemlig i hele Vævets Længde loftes og sænkes samtidig. 2. Ordenen at benytte Skaf terne („Passeringen“), deterSpørgs- maalet om, hvilket Skaft — altid kun eet — hver enkelt Kjedetraad skal passere igjennem et Øje. 3. Antallet af Skamler. For at høre til den samme Skammel, maa Islættraadene ikke blot uafbrudt følge den samme Lov, men tillige ved samme Eg begynde paa det samme Punkt af Loven. De skulle i Tøjets hele Brede gaae over og under de samme Kjedetraade. Antallet af Skamler findes altsaa ved en Undersøgelse af Tøjet paalangs, aldeles som man finder Antallet af Skafter ved en Undersøgelse paatværs. 4. Trinfølgen eller Ordenen, hvori Skamlerne skulle trædes, findes ligeledes, aldeles som man finder Ordenen for Skamlernes Be- nyttelse — blot paalangs istedetfor paatværs. Ö. Snoringen eller Forbindelsen mellem Skafter og Skamler, saa hver enkelt Skammel løfter netop de rette Skafter, dem alle og ingen andre. Exempler. a. Kiper. Ægte Kiper har overalt for Kjedetraadene den Lov*, a Traade op, b ned; for Islættraadene b Traade op, a ned. Et af disse Tal ere gjerne 1- Kipret benævnes efter a & b som 3-, 4-, 5- osv.-traadigt eller -skaftet Kiper. Ved 4-skaftet Tøj forstaaes dog Sjerne Kiper, hvor baade a og b = 2, saa der kommer regelmæssige skraa Striber (Bataviakiper, dobbelt Kiper); man har endnu to andre Slags 4-traadigt Kiper. Efter den Maade, hvorpaa Bindingen af de