Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

E. 1. c. 362 II. det. En indre Cylinder af Traaddug roterer, ført af Arme, der give Vind; den er omgiven af en Mantel i 2—21/a Tommes Afstand, bestaaende 3/4 af Omkredsen af bølget Staalblik, Resten Staalblik med aflange Huller, som Støvet kan blæse ud igjennem. Ved Kraver, der som Hylder staae ud fra Mantlen paa dens indre Side, deles det ringförmige Rum i 12 —15 Etager; Kraverne ere ovenpaa belagte med bølget Blik. Fra den roterende Cylinder staae Arme ud mellem Kraverne; de kunne enkeltviis stilles udad og samlede stilles lodret ved hele Cylindrens Hævning eller Sænkning. Naar der nu desuden er skaffet Tilløbsrør til den øverste Hylde og paa sine Steder Forbindelsesgange mellem Hylderne indbyrdes, saa vil Sæden, naar Cylindren roterer, under fortsat Rulning og Kastning mod Staalblikket, efterhaanden gjennemløbe hele Maskinen. Periferihastigheden kan være 40 50 Fod. Med 27, Hestes Kraft skal man kunne spidse 1200 Pd., med 3 7, Hestes Kraft 2 400 Pd. i Timen, tabe 2 — 3 Pct. i Vægt, men faae 4 Pct. mere fint Mel. Andre paastaae, at Maskinen koster for megen Kraft og slides stærk af Sædens kiselholdige Skal. C. Vadskning foretages meget sjelden og bør ikke heller foretages ved god Sæd ; men naar den er muggen odi., er en Vadskning heldig, da den kan fjerne den ubehagelige Lugt og Smag. Man har dertil undtagelsesviis benyttet meget store Beholdere, i hvilke de golde Korn svømme ovenpaa. Melet af vadsket Sæd løfter sig imidlertid langt mindre godt ; man paastaaer, at Salt skulde kunne bøde paa denne Fejl; bedre turde det dog være at blande det med Mel af ikke vadsket Sæd. Nylig er foreslaaet med stor Ros at fugte Hvede med kaustisk Natronlud 15—20 Minutter; der bruges saa lidt Vædske, at Kornet netop fugtes paa Overfladen ; Bekostning 9 Sk. for en Tønde Sæd. Ved en simpel Børstning ville Træstof hinderne (Pericarpium) gaae af i sammenhængende Skaller. Det paastodes, at nu kunde man nøjes med at pulverisere Resten og faae Alt (omtrent 97 Pct.) som bedste Slags Mel. Men Kimlaget bliver jo siddende, og det er en stor Fejltagelse, fordi det er kvælstofholdigt, at regne det til Gevinst, som om det var Plantelim. Det har mistet sin Beskyttelse, males derfor lettere med. Man har altsaa omtrent samme dejlighed som ellers og faaer knap saa fint Mel, undgaaer kun hvad en simpel Spidsning hjælper for. Men ved Sæd, der har lidt af Fugtighed, f. Ex. den ægyptiske Hvede, der under Nilfarten idelig stænkes, for at den ikke skal svinde for stærk, synes Behandlingen at være god,