Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
især naar Sæden er angreben af en Snyltesvamp (Uredo caries), der
indleder Kræft i Sæden.
Tørring
af Sæden vanskeliggjør Maling af sigtet Mel, da Kliden bliver sprød.
Melet bliver derved mere holdbart, især paa lange Sørejser; men det
bliver mindre levende og giver mindre godt Brød. Tørringen bor
foregaae ved en nogenlunde lav Varmegrad (ikke gjerne over 35° C.),
ofte derved, at den brugte Luft fra et Baal af Antracit (Waleskul)
drives op igjennem Sæden; ogsaa i den sidste Tid derved, at Sæden
passerer gjennem Traadtromler, hvori findes dampvarmede Rør.
2. Maling af Mel
kan foregaae paa flere Slags Møller; ikke blot ulige almindeligst, men
næsten alene brugte ere Ug g en da Kværne, der her alene skulle
omhandles. Den almindeligste Indretning er saadan, at Kværnen
bestaaer af to lige store skiveformige Stene ; den nederste (Ligge ren)
er urokkelig befæstet og indeholder i sit Øje et Halsleje (Bosset)
for en staaende Axel (Langjernet), der forneden staaer i et Fodleje
(Ternen), foroven bærer den øverste, bevægelige Sten (Løberen),
som til den Ende har tværs over Øjet nær ved dens øverste Flade
spændt f. Ex. en diametral Skinne (Sejlet, Balancen), med et fiirkantet
Hul, der fastkiles paa Langjernets øverste, fiirkantede Ende.
Fyldingen skeer ved en Træ tragt (Skruv), hvori Sæden styrtes
f. Ex. gjennem en Trærende fra Loftet. I Dampmøller tynger
Sæden en Blikstrimmel ned; naar Trykket hører op, strammes
Strimlen ud ved en Fjer, og derved sætter Kværnen en Klokke igang.
Fyldingen reguleres oftest ved en Klapsko, en svagt hældende
Bund til Skruven, foran udskaaret som en Gaffel, saa en urund
Forlængelse af Langjernet, som gaaer op i Udsnittet og rører Klap-
skoens ene Gren, sætter den i stærk Rystelse. Derved glider Sæden
nedad Klapskoen, falder i Øjet og lader Sæden falde efter i Skruven.
Jo hurtigere Kværnen gaaer, desto mere Sæd skal der løbe paa den,
og desto mere Sæd vil der komme ved den stærkere Rystelse. Jo
stejlere Klapskoen staaer, desto større Aabning er der for Sæden til
at komme igjennem, og desto raskere løber den ned ad Skraaningen.
Man har derfor Snore til at hæve og sænke Klapskoens yderste Ende
som et Middel til at regulere Tilstrømningen. I Dampmøller bruges
gjerne Contys Fylder: fra Bunden af Skruven gaaer et kort, rundt
Rør; uden om det er der et andet kort videre Rør, som kan stilles