Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

især naar Sæden er angreben af en Snyltesvamp (Uredo caries), der indleder Kræft i Sæden. Tørring af Sæden vanskeliggjør Maling af sigtet Mel, da Kliden bliver sprød. Melet bliver derved mere holdbart, især paa lange Sørejser; men det bliver mindre levende og giver mindre godt Brød. Tørringen bor foregaae ved en nogenlunde lav Varmegrad (ikke gjerne over 35° C.), ofte derved, at den brugte Luft fra et Baal af Antracit (Waleskul) drives op igjennem Sæden; ogsaa i den sidste Tid derved, at Sæden passerer gjennem Traadtromler, hvori findes dampvarmede Rør. 2. Maling af Mel kan foregaae paa flere Slags Møller; ikke blot ulige almindeligst, men næsten alene brugte ere Ug g en da Kværne, der her alene skulle omhandles. Den almindeligste Indretning er saadan, at Kværnen bestaaer af to lige store skiveformige Stene ; den nederste (Ligge ren) er urokkelig befæstet og indeholder i sit Øje et Halsleje (Bosset) for en staaende Axel (Langjernet), der forneden staaer i et Fodleje (Ternen), foroven bærer den øverste, bevægelige Sten (Løberen), som til den Ende har tværs over Øjet nær ved dens øverste Flade spændt f. Ex. en diametral Skinne (Sejlet, Balancen), med et fiirkantet Hul, der fastkiles paa Langjernets øverste, fiirkantede Ende. Fyldingen skeer ved en Træ tragt (Skruv), hvori Sæden styrtes f. Ex. gjennem en Trærende fra Loftet. I Dampmøller tynger Sæden en Blikstrimmel ned; naar Trykket hører op, strammes Strimlen ud ved en Fjer, og derved sætter Kværnen en Klokke igang. Fyldingen reguleres oftest ved en Klapsko, en svagt hældende Bund til Skruven, foran udskaaret som en Gaffel, saa en urund Forlængelse af Langjernet, som gaaer op i Udsnittet og rører Klap- skoens ene Gren, sætter den i stærk Rystelse. Derved glider Sæden nedad Klapskoen, falder i Øjet og lader Sæden falde efter i Skruven. Jo hurtigere Kværnen gaaer, desto mere Sæd skal der løbe paa den, og desto mere Sæd vil der komme ved den stærkere Rystelse. Jo stejlere Klapskoen staaer, desto større Aabning er der for Sæden til at komme igjennem, og desto raskere løber den ned ad Skraaningen. Man har derfor Snore til at hæve og sænke Klapskoens yderste Ende som et Middel til at regulere Tilstrømningen. I Dampmøller bruges gjerne Contys Fylder: fra Bunden af Skruven gaaer et kort, rundt Rør; uden om det er der et andet kort videre Rør, som kan stilles