Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
E. 2.
364
IT.
højere og lavere og naaer ned i en Skaal paa Enden af Langjernet,
dog nede i Løberens Øje. Sæden løber ned i Skaalen og stoppes af
den, saa længe Kværnen staaer; men under Bevægelsen slynges den
ud over Kanten, saa Sæden kan løbe efter ovenfra. Contys Fylder
gaaer uden Larm, men Mange holde netop af Klapningen, fordi de
til enhver Tid deraf kunne vurdere Hastigheden. Kværnen er inde-
sluttet i en lidt videre Træindfatning (S li ngel en); udenom Liggeren
er dennes Flade fortsat til Slingelen, og en Arm paa Løberen fejer
stadig Melet sammen, indtil det naaer et Hul i denne Ringflade, som
fører det videre.
Nogle have med stort Held forsøgt at sætte Overstenen fast,
helst ophænge den i en Kompasring, og lade Understenen løbe. Man
slipper for Bosset, idet Understenens Øje heelt dækkes. Melet føres
villigere udad, og man har derved faaet bedre Udbytte i Arbejdets
Mængde og Beskaffenhed. Almindeligt er det langtfra blevet.
Stenene.
Stenenes Diameter maales i „Spand“ à 6 Tommer; de bruges
fra omtrent 8—9 Spand (franske Stene) indtil omtrent 11 Spand
(rhinske Stene). Til at skraae Sæden eller brække Gryn bruges
Stenene dog endnu endel mindre. Stenenes oprindelige Yægt er
100—120 Pd. pr. Kvadratfod, og da Vægten er af stor Betydning,
kan man passende betynge en tyndslidt Løber; oftest bruges den som
Ligger, naar denne ikke undtagelsesviis skal være af et andet Stof.
Til at hæve og sænke Løberen, hviler Ternen paa et Letværk:
i simple Møller en eenarmet Vægtstang, som bærer Ternen nær ved
sit Omdrejningspunkt; i bedre Møller hviler Ternen paa Enden
af en Skrue.
Møllestene skulle opfylde omtrent de samme Fordringer som
Slibestene ; de skulle være rue, og det kan opnaaes ved Heterogenitet,
ved Porositet eller ved Konst. Derefter er der 3 Klasser af Møllestene :
a. Sandstene, hertillands mest skaanske eller bornholmske,
bruges til usigtet Meel, her altsaa Rug.
b. Lava af en blæret Beskaffenhed forekommer i de rhinske
Stene, der ere brugelige til alslags Maling.
C. Kvarts med et splintret Brud, uden hvilket Stenen er for
sprød, findes tjenlig til Møllestene paa et Par Steder i Frankrig
(Bergerac i Dept. Dordogne, samt La Ferté sous Jouarre i Dept.
Seine et Marne), siden 1858 ogsaa i Ungarn. Disse Stene ere
vanskelige at holde i Orden, men ubetinget bedst til fint Hvedemel,