Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

E. 2. 364 IT. højere og lavere og naaer ned i en Skaal paa Enden af Langjernet, dog nede i Løberens Øje. Sæden løber ned i Skaalen og stoppes af den, saa længe Kværnen staaer; men under Bevægelsen slynges den ud over Kanten, saa Sæden kan løbe efter ovenfra. Contys Fylder gaaer uden Larm, men Mange holde netop af Klapningen, fordi de til enhver Tid deraf kunne vurdere Hastigheden. Kværnen er inde- sluttet i en lidt videre Træindfatning (S li ngel en); udenom Liggeren er dennes Flade fortsat til Slingelen, og en Arm paa Løberen fejer stadig Melet sammen, indtil det naaer et Hul i denne Ringflade, som fører det videre. Nogle have med stort Held forsøgt at sætte Overstenen fast, helst ophænge den i en Kompasring, og lade Understenen løbe. Man slipper for Bosset, idet Understenens Øje heelt dækkes. Melet føres villigere udad, og man har derved faaet bedre Udbytte i Arbejdets Mængde og Beskaffenhed. Almindeligt er det langtfra blevet. Stenene. Stenenes Diameter maales i „Spand“ à 6 Tommer; de bruges fra omtrent 8—9 Spand (franske Stene) indtil omtrent 11 Spand (rhinske Stene). Til at skraae Sæden eller brække Gryn bruges Stenene dog endnu endel mindre. Stenenes oprindelige Yægt er 100—120 Pd. pr. Kvadratfod, og da Vægten er af stor Betydning, kan man passende betynge en tyndslidt Løber; oftest bruges den som Ligger, naar denne ikke undtagelsesviis skal være af et andet Stof. Til at hæve og sænke Løberen, hviler Ternen paa et Letværk: i simple Møller en eenarmet Vægtstang, som bærer Ternen nær ved sit Omdrejningspunkt; i bedre Møller hviler Ternen paa Enden af en Skrue. Møllestene skulle opfylde omtrent de samme Fordringer som Slibestene ; de skulle være rue, og det kan opnaaes ved Heterogenitet, ved Porositet eller ved Konst. Derefter er der 3 Klasser af Møllestene : a. Sandstene, hertillands mest skaanske eller bornholmske, bruges til usigtet Meel, her altsaa Rug. b. Lava af en blæret Beskaffenhed forekommer i de rhinske Stene, der ere brugelige til alslags Maling. C. Kvarts med et splintret Brud, uden hvilket Stenen er for sprød, findes tjenlig til Møllestene paa et Par Steder i Frankrig (Bergerac i Dept. Dordogne, samt La Ferté sous Jouarre i Dept. Seine et Marne), siden 1858 ogsaa i Ungarn. Disse Stene ere vanskelige at holde i Orden, men ubetinget bedst til fint Hvedemel,