Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

II. 365 E. 2. ja næsten uundværlige til tørret Hvede. De have den Fordel mindre end de andre Stene at sønderdele Melets enkelte Korn; Melet bliver mere stridt, hæver sig bedre ved Lægningen og giver smukkere Brød. Franske Stene fortrænge derfor efterhaanden de andre i de bedste Møller, trods de større Fordringer, der stilles til Folkenes Dygtighed. De ere altid hullede og have ofte altfor store Huller, der maa stoppes med en Kit af Klister, Sand odi. Franske Stene forekomme i Naturen mest i smaa Stykker der maa samles med 3 Jernringe. Selve Stenen kan være ca. 6 Tommer tyk, regelmæssig paa Under- fladen, uregelmæssig ovenpaa, hvor man med Cement kitter Brud- stykker fast, indtil man faaer f. Ex. 18 Tommers Tykkelse, oftest endel tykkere paa Midten. Slige af flere, undertiden en stor Mængde Stykker samlede Stene staae i samme Pris som de, der undtagelsesviis haves af eet Stykke. Nye Stene afrettes med Omhu, indtil det ved Sammenmaling med Rødsten viser sig, at de berøre hinanden overalt i den bestemte Maleflade, i Reglen kun den yderste Ring af V8 —Va Radius Brede; Løberen holdes nemlig gjerne lidt hul indenfor. I Løberens Øje er endvidere gjerne gjort 3 dybe skraaIndsnit (Slughuller), der skulle føre Sæden raskere ud til Malefladen. Bildingen eller Malefladernes Forsyning med fordybede S tr aal er, der skulle klippe Sæden i større Stykker og især bevirke, at Maleproduktet overalt bevæges ud mod Omkredsen med den rette Hastighed, er af den allerstørste Vigtighed. a. Franske Stene bildes i 8—16 Afdelinger med ca. 5/4 Tomme brede retliniede, parallele Straaler, adskilte ved ca. 2 Tommer brede Felter, hvad enten Afdelingen begynder med et Felt, idet Straalerne ere lukkede for Enden, eller med en Straale, hvori den næste Afdelings Straaler løbe ud. Det beroer paa Stenens Størrelse og Afdelingernes Antal, hvad der er det Bedste; det Sidste vil især passe ved en stor Sten med mange Afdelinger. Straalerne ere trekantede og meget dybe, og Skraaningerne, ikke de stejle Sider, bevæge sig imod hinanden. Hovedstraalerne tangere en Cirkel med ca. Vu af Stenens Radius. Paa Malefladen ere Felterne heelt bedækkede med Riller i V2—1 Linies indbyrdes Afstand, parallele med Straalerne. Stenene ere saaledes „skærpede“ og faae derved den Ruhed, som de ikke have af Naturen.