Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
E. 2. 366 II. b. Andre Stene faae ingen Skærpning; derimod ere baade Straalerne og Felterne langt smallere, altsaa tilstede i langt stene Antal, især da Stenene ere endel storre end de franske. Centralbilding er hertillands hyppigst og kan f. Ex. træffes saaledes: Stenens Radius er 28 Tommer, Straalernes Brede 8 Linier, deres Radius 45 og 44 V, Tomme. Alle Straaler tangere en Cirkel med lVa Tomme Radius. Yderst ere baade Straaler og Felter 8 Linier brede, og Felterne beholde Breden, men Straalerne løbe spidst til. Hvor Malefladen hører op paa 2/3 Radius fra Centrum , /3 fra Omkredsen er imidlertid hvert andet Felt box ttaget. Bilding i Afdelinger bruges paa mange Steder med 18—24 Afdelinger. Hoved- og Bistraaler i hver enkelt Afdeling ere enten koncentriske eller vel oftere krummede efter samme Radius, fordi man i Praxis foretrækker en Skabelon for saa stor en Passer, og^ det saaledes at Centrerne ligge paa en ret Linie, som belst maa forbinde Centrum til Hovedstraalen med et Punkt i den omtrent 4/6 fra Stenens Radius, V5 fra dens Omkreds. Hovedstraalerne tangere en lille Cirkel,’ som ved alle Bildinger. Straalernes Radius afviger ikke meget fra Stenens. De enkelte Spørgsmaal : om Bildingen skal være central eller x Afdelinger og i saafald hvor mange, om Straalerne i en Afdeling skulle have lige stor Radius eller ikke, Størrelsen af deres Radius saavelsom af den lille Cirkel, kunne ikke besvares i Almindelighed. Straalernes Hovedbestemmelse er at føre Sæden udad, saa den intet- steds pakkes sammen, intetsteds aldeles mangler, og det kommer derved an paa Skæringsvinklerne mellem Straalerne i Løber og Ligger, men da de forskjellige Straaler skære hinanden under forskellige Vinkler i den samme Afstand fra Centrum, tager man Middelskærings- vinklen, hvilket dog kun vilde være fuldkommen rxgtxg, saafremt Straalens Virkning til at føre Materialet udad inden de forekommende Grændser stod i ligefremt eller omvendt Forhold til Vinklernes Størrelse. Rimeligviis skulde man heller tage Middelstørrelsen af Sinus. Maalt over Radius bør Middelskæringsvinklen være ca. 40u inderst, 60°—70° yderst, altsaa Vinklen mellem Radius og Straalerne henholdsviis 20" og 30°—35°. Straalerne og Felterne ere omtrent lige brede (6—9 Linier hver), Dybden ca. V8 Tomme, oftest lige op og ned. Andre tildels meget konstige Former vilde sikkert, selv om man kunde fremstille dem nøjagtig, være uden praktisk Betydning. Bildingen foretages af Møllefolkene med Bildejern som en fiin Stenbuggebammer med Eg paatværs. Skærpningen af franske