Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
E. 2.
366
II.
b. Andre Stene faae ingen Skærpning; derimod ere baade
Straalerne og Felterne langt smallere, altsaa tilstede i langt stene
Antal, især da Stenene ere endel storre end de franske.
Centralbilding er hertillands hyppigst og kan f. Ex. træffes
saaledes: Stenens Radius er 28 Tommer, Straalernes Brede 8 Linier,
deres Radius 45 og 44 V, Tomme. Alle Straaler tangere en Cirkel
med lVa Tomme Radius. Yderst ere baade Straaler og Felter 8
Linier brede, og Felterne beholde Breden, men Straalerne løbe spidst
til. Hvor Malefladen hører op paa 2/3 Radius fra Centrum , /3 fra
Omkredsen er imidlertid hvert andet Felt box ttaget.
Bilding i Afdelinger bruges paa mange Steder med 18—24
Afdelinger. Hoved- og Bistraaler i hver enkelt Afdeling ere enten
koncentriske eller vel oftere krummede efter samme Radius, fordi
man i Praxis foretrækker en Skabelon for saa stor en Passer, og^ det
saaledes at Centrerne ligge paa en ret Linie, som belst maa forbinde
Centrum til Hovedstraalen med et Punkt i den omtrent 4/6 fra Stenens
Radius, V5 fra dens Omkreds. Hovedstraalerne tangere en lille
Cirkel,’ som ved alle Bildinger. Straalernes Radius afviger ikke
meget fra Stenens.
De enkelte Spørgsmaal : om Bildingen skal være central eller x
Afdelinger og i saafald hvor mange, om Straalerne i en Afdeling
skulle have lige stor Radius eller ikke, Størrelsen af deres Radius
saavelsom af den lille Cirkel, kunne ikke besvares i Almindelighed.
Straalernes Hovedbestemmelse er at føre Sæden udad, saa den intet-
steds pakkes sammen, intetsteds aldeles mangler, og det kommer
derved an paa Skæringsvinklerne mellem Straalerne i Løber og Ligger,
men da de forskjellige Straaler skære hinanden under forskellige
Vinkler i den samme Afstand fra Centrum, tager man Middelskærings-
vinklen, hvilket dog kun vilde være fuldkommen rxgtxg, saafremt
Straalens Virkning til at føre Materialet udad inden de forekommende
Grændser stod i ligefremt eller omvendt Forhold til Vinklernes
Størrelse. Rimeligviis skulde man heller tage Middelstørrelsen af
Sinus. Maalt over Radius bør Middelskæringsvinklen være ca. 40u
inderst, 60°—70° yderst, altsaa Vinklen mellem Radius og Straalerne
henholdsviis 20" og 30°—35°. Straalerne og Felterne ere omtrent
lige brede (6—9 Linier hver), Dybden ca. V8 Tomme, oftest lige op
og ned. Andre tildels meget konstige Former vilde sikkert, selv om
man kunde fremstille dem nøjagtig, være uden praktisk Betydning.
Bildingen foretages af Møllefolkene med Bildejern som en
fiin Stenbuggebammer med Eg paatværs. Skærpningen af franske