Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

II. 377 E. 3. har man kaldt Behandlingen paa et „Raffinereværk“, hvor de enkelte Numere falde fra en lang Sorteresigte i tynde Straaler ned paa korte Melskruer paatværs. Samtlige Straaler ere dog underkastede en fælles Sugning, som skal føre Klidene bort. Boghvedegi yn. Boghveden har udvendig en tyk og haard, løst siddende sort Skal, saa kiselholdig, at den meget vanskelig brænder eller raadner. Derunder sidder en hvid, halvklar Hinde noget mere fast. Den ydre Skal løsnes bedst ved Varme og Tørke; Hinden løsnes bedst ved Fugtighed. Ved simple Boghvedegryn lader man Hinden forstørstedelen blive siddende; fra Rullegryn skalden derimod fjernes, hørst tørrer man Boghveden paa en varm Plade, bringer den derpaa over en lille Brækkværn, hvor den sorte Skal nu meget villig gaaer løs. Den ligger mest ivejen, men kan dog bruges til Ishuse odi. Den afskallede Kærne fugtes nu og overmales lempelig gjentagne Gange med Sorteringer og særskilt Blæsning af de enkelte Numere, omtrent som til Hvedegryn. Man kan ogsaa ryste den i mindre Portioner paa en flad Bund og skumme Hinderne bort med Fanen af en Fjer — atter omtrent som ved Hveden (Side 374). Havregryn. Ogsaa Havre har en ydre, haard, løs Skal og en indre tyndere og fastere Klid. Skallen fjernes let paa en Brækkværn, der holdes temmelig aaben. Den har næsten ingen Foderværdi. Kærnen fugtes, for bedre at slippe Kliden, brækkes, sorteres, blæses, ligesom til Rullegryn, og ophedes tilsidst temmelig stærk, f. Ex. ved Damp. Risengryn faaes af Paddy, der ligesom Boghvede og Havre har to i høj Grad forskjellige Bedækninger. Den ydre løse Skal er brun, meget ru, ligesaa uforbrændelig og uforraadnelig som Bogsaaerne; den indre Hinde er sej, næsten klæbrig som en Fernis, den sidder derfor meget fast og giver den ufuldstændig afskallede Riis en gul Farve og en ubehagelig Smag. For at give Ris underkastes Paddy følgende Behandlinger: a. Paddy sigtes gjennem et Skumsold; b. den føres derpaa gjennem en aaben holdt Kværn af ru Stene uden al Bilding; Afstanden svarer til Kærnens Længde. Her ville de fleste Korn miste den ydre Skal; c. De løsnede Skaller blæses bort; d. Til de afskallede Ris sættes et stort Kvantum lose Skaller, der ikke skulle være en Bedækning for Kærnen, men blandes mellem dem og tjene dels til at give det Hele Elasticitet, dels som Slibemiddel ;