Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

90 Jernet danner, to Forbindelser med Ilt, sammensatte af 28 Dele Jern med henlioldsviis 8 og 12 Dele Ilt. Disse faa Exempler ville være tilstrækkelige til at oplyse, hvor stor en Mængde af Forbindelser mel- lem de to samme Stoffer, der kan dannes, men det vil ogsaa fremgaae af dem, at der i denne Henseende finder et simpelt Talforhold Sted. Sammenligne vi nemlig Ilt- mængden i de forskjellige Iltforbindelser af samme Stof, f. Ex. af Qvælstof, med Iltmængden i den laveste For- bindelse, og vi kalde denne Iltniængde for 1, da er Iltmængden i de høiere 2, 3, 4 og 5. Ved Ilt-Brint- Forbindelsen er Forholdet 1 til 2, ligesom ved Kulstoffets og Iltens. Ved Jernet er Forholdet som 1 til 1|. Hvad der her kun er oplyst for Iltforbindelsernes Vedkom- mende, gjælder ogsaa for Forbindelser mellem an- dre Grundstoffer indbyrdes, som ogsaa for sam- mensatte Legenier. Naar altsaa et Stof danner flere Forbindelser med et andet, idet det træ- der i Forbindelse med forskjellige Mængder af 'dette, da finder der et ganske simpelt Talfor- hold Sted mellem disse forskjellige Mængder. I ovenstaaende Exempel paa forskjellige Iltforbindel- ser see vi, at det var forskjellige Vægtmængder af de nævnte Grundstoffer Brint, Kulstof, Qvælstof og Jern, som traadte i (orbindelse med 8 Dele Ilt eller et Mange- fold deraf. Vi havde saaledes for Brint 1, for Kulstof 6, for Qvælstof 14, for Jern 28. Disse Tal have en mere udstrakt Betydning; thi det viser sig nemlig, at naar eet af de nævnte fire Stoffer træder i Forbindelse med et af de tre øvrige, skeer det i et Vægtforhold, som er an- givet ved disse Tal eller et Mangefold deraf. Mellem Kulstof og Brint kjende vi saaledes to Forbindelser, den ene dannet af 6 Dele Kulstof med 1 Deel Brint (tung Kulbrinte), den anden af samme Mængde Kulstof med 2 Dele Brint (let Kulbrinte). 14 Dele Qvælstof træde i