Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forbindelse med 3 Dele (3 Gange 1 Deel) Brint og danne Ammoniakluft, og med 2 Gange 6 Dele Kulstof danner den samme Qvælsofmægde Luftarten Cyan. Disse Tal angive tillige det Forhold, hvori de forskjeilige Stoffer erstatte hinanden i deres Forbindelser. Naar saaledes i den tunge Kulbrinte de 6 Dele Kulstof erstattes af 8 Dele Ilt, faae vi Vand istedetfor; ombyttes i Ammoniakluften de 3 Dele Brint med 3 Gange 8 Dele Ilt, faae vi dan- net den saakaldte Salpetersyrling. Da saaledes de for- skjellige Grundstoffer erstatte hinanden i det ved disse Tal angivne Vægtforhold, i chemisk Henseende veie op mod hinanden eller æqvivalere hinanden, kalde vi dem Æqvi vatenttal. Vende vi nu tilbage til vor tidligere Antagelse, at Legemerne ere sammensatte af enkelte Atomer, kunne de anførte Love med Lethed anskueliggjøres. Den første Lov, som viser os det simple Talforhold mellem de for- skjellige Mængder, hvormed eet og samme Stof træder i Forbindelse med et andet, forklares saaledes ved at antage, at 1 Atom af det ene Stof træder i Forbindelse med 1, 2, 3, 4 eller 5 Atomer af det andet, eller 2 Ato- mer med 1 3 eller 5. Da Forbindelser nu kun kunne dannes og adskilles derved, at eet eller flere Atomer af eet Legeme træder i Forbindelse med eet eller flere af et andet, maae Stofferne erstatte hinanden i deres Forbindelser i Forhold til deres Atomer eller Mange- fold deraf. — Atomtallene falde dog efter Chemikerens An- tagelse ikke altid sammen med de ovenanførte Æqvi- valenttal. Tages Vandets Sammensætning til Exenipel, da bestaaer det, som ovenfor gjentagne Gange bemærket, af 1 Deel eller 1 Æqvivalent Brint og 8 Dele eller 1 ÆCqvi valent Ilt; men sammenlignes Rumfanget af disse to Luftarter, sees det, at den ene Deel Brint indtager et dobbelt saa stort Rumfang som de 8 Dele Ilt, at alt- saa Vandet er sammensat af 2 Rumfang Brint og 1 Rum-