Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

93 Cheraikeren har nu dannet sig et eget Tegnsprog for at betegne sine Stoffer og deres Sammensætninger paa en nem og klar Maade. Hvert Grundstof betegnes nemlig ved Forbogstavet til dets latinske Benævnelse, saaat man for de ovenfor omtalte Grundstoffer har føl- gende Betegnelser: Ilt O (Oxygenium), Brint H (Hydro- genium), Qvælstof N (Nitrogenium), Kulstof C (Carbo- nium), Natrium Na. Skrives nu to saadannne Tegn ved Siden af hinanden, betegnes derved ikke blot en Forbindelse af disse Stoffer, men ogsaa, at Forbindelsen dannes af eetÆqvivalent af hvert Stof. Vand skrives saaledes HO, Kulilte CO, Natron eller Natriumilte NaO. Indgaae flere Æqvivalenter af et Stof i Forbindelsen, angiver et Teg- net vedføiet Tal disses Antal; saaledes betyder CO2 Kulsyre, dannet af 1 Æqv. Kulstof + 2 Æqv. Ilt, NO5 Salpetersyre, hvori indeholdes 1 Æqv. Qvælstof og 5 Æqv. Ilt. Træde nu atter to sammensatte Stoffer i Forbindelse med hin- anden, da sættes blot de tilsvarende lige ved Siden af hinanden, adskilte ved et Punktum, som NaO . CO2 (en- kelt kulsuurt Natron); flere Æqvivalenter antydes ved en tilsvarende Factor foran; tvekulsuurt Natron, dannet af 1 Æqvivalent Natron og 2 Æqvivalenter Kulsyre, skrives der- for NaO. 2 CO2. Da Ilten er det Stof, som hyppigst forekommer i Forbindelserne, har man simplificeret dens Betegnelse yderligere ved for hvert Æqvivalent Ilt at sætte en Prik over det Stof, hvormed Ilten er forbundet. Det tvekulsure Natron vilde efter denne Skrivemaade betegnes Na 2 C. Det sees, at denne Betegnelsesmaade paa een- gang er kort og indholdsrig og derfor særdeles prak- tisk. Er en Forbindelse betegnet med en saadan che- misk Formel, kjende vi ikke blot de sammensættende Bestanddele, men ogsaa deres Mængdeforhold, naar vi blot vide Grundstoffernes Æqvivalenttal, hvilke vi kunne slaae op i en Tabel. Betragte vi saaledes Formlen for den krystalliserede Soda, som indeholder 10 Æqvivalenter