Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

94 Vand, da er Formlen Na 0. CO* 4- WHO; den inde- holder altsaa 31 Dele Natron, 22 Dele Kulsyre og 90 Dele Vand i tilsammen (31 4- 22 + 90) = 143 Dele; i 100 Dele maa der altsaa findes 21^ Natron, 15^ Kulsyre og 63 Dele Vand. Ligeledes kan man beregne, hvormeget krystalliseret Soda der kan dannes af en vis Mængde Natron o. s. fr. Vi ville nu vende tilbage til Grundstofferne. Siden Slutningen af forrige Aarhundrede og indtil vore Dage er deres Antal voxet fra 18 til 65,. og det vil sandsynligvis stige høiere med Fiinheden og Godheden af Chemikerens Opdagelses-og Adskillelsesmidler. Vi have blandt dem alle Materiens tre Tilstandsformer repræsenterede, saa- ledes ere Ilten, Brinten, Qvælstoffet og Chloret Luftarter, de fleste Metaller, Phosphor, Svovl og Kulstof faste Le- gemer, og Qviksølvet saavelsom Bromet flydende. Men vi vide af det Foregaaende, at Tilstandsformen ikke er et absolut Kjendetegn paa et Stof; thi den kan forandres ved Varme og ved Tryk. Qviksølv bliver fast ved __39°C., Svovlet smelter ved 111° og Pliosphoret ved 44°, ved høiere Temperatur fordampe de, og selv Metallerne kunne ikke blot smelte, men ogsaa fordampe. Af de fire ovennævnte Grundstoffer, som ere luftformige ved almindelig Varme- grad, kjende vi kun den grønne Chlorluft tillige i flydende Tilstand, men ikke i fast; de farveløse Luftarter, Ilten, Brinten og Qvælstoffet, har det derimod endnu ikke kunnet lykkes nogen Physiker at sammenpresse og afkjøle saa stærkt, at en Fortætning ti] Vædske er foregaaet. Med Hensyn til Grundstoffernes Vægtfylde (eller som det i daglig Tale hedder Tyngde) finder der de største For- skjelligheder Sted. Luftarterne ere selvfølgeligt de let- teste; Ilten er noget vægtfyldigere (tungere) end den atmosphæriske Luft, altsaa dennes anden Hovedbestanddee], Qvælstoffet, noget lettere; derimod er atmosphæriskLuft 14.1 Gange saa tung som Brinten, der er det letteste Legeme, vi