Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

96 glands og leder Elektriciteten; tillige er den mindre vægt- fyldig, idet Diamantens Vægtfylde er (den er 3| Gange saa vægtfyldig som Vand), medens Graphitens er Svovlet er et Exempel paa et andet dimorpht Grundstof. Grundstofferne deles i to store Klasser: Metaller og Metalloider. I physisk Henseende ere Metallerne ud- mærkede ved, at de lede Varmen saavelsom Elektriciteten godt, at de have den saakaldte Metalglands, som er Enhver bekjendt og hidrører fra, at de ere uigjennem- sigtige og kaste Lyset tilbage. Ikke-Metallerne ere der- imod daarlige Ledere og have, forsaavidt som de ere faste Legemer, den saakaldte GJasglands. Vi maae imidlertid allerede her bemærke, at dette ikke er absolute Kjende- tegn, idet nogle af dem kunne mangle, og ligeledes kunne dimorphe Stoffer, som nys omtalt ved Kulstoffet, i deres to Former nærme sig til begge Afdelinger. I che- misk Henseende udmærke de to Klasser af Stoffer sig væsenligt ved den forskjellige Characteer af de Forbin- delser, som de indgaae, hvorfor vi først skulle betragte selve disse Forbindelser. Af alle Stoffer i Naturen turde vel Ilten spille den største Rolle paa Grund af dens Nødvendighed for et- hvert levende Væsens Aandedræt, og fordi den betinger Forbrændingen, som skaffer os Varme og mechanisk Kraft. Tillige er den det meest udbredte Stof i Na- turen. Den atmosphæriske Luft er en Blanding af c. 1 Ilt, A Qvælstof og en ringe Mængde Kulsyre; Vandet, som dækker den større Deel af Jordens Overflade, be- staaer jo, som vi have seet, af Ilt og Brint, i et For- hold efter Vægt som 8 til 1, og ligeledes findes den i de allerfleste Forbindelser og Stoffer, hvoraf den faste Jord er dannet. Det er derfor naturligt, at navnligt Iltens Forhold til de øvrige Grundstoffer er bleven undersøgt først og er bedst bekjendt. Selve de i Naturen forekom- mende Mineralier og øvrige Forbindelser give her den