Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

99 høiere, Salpetersyrling (NO3), Salpeterundersyre (NO;) og Salpetersyre (NO5), ere derimod Syrer, og desto stær- kere, jo mere Ilt de indeholde. Metallet Mangans (Mn) Forbindelser danne en endnu fuldstændigere Række, idet det ogsaa danner Baser. Manganforilte (MnO) og Man- gantveilte (Mn-O3) ere Baser, Manganoverilte (MnO2) er indifferent, medens de høieste Ilteforbindelser Mangan- syre (MnO3) og Manganoversyre (Mn2 O7) ere Syrer. Mangantveiltet, som indeholder mere Ilt end Manganfor- iltet, er af den Grund mindre basisk, en svagere Base. Man har ogsaa ordnet Grundstofferne efter deres Forhold til den elektriske Strøm. Kali (Kaliumilte) ad- skilles saaledes af denne i Kalium, som gaaer til Strøm- mens negative Pol, og Tit, som gaaer til dens positive. Da nu den negative Elektricitet tiltrækker den positive og omvendt, har man antaget, at det Stof, som gik til den negative Pol, selv var positiv elektrisk, og det, der gik til den positive derimod negativ elektrisk. Den che- miske Tiltrækning blev altsaa forklaret ved at antage, at Stofferne bleve modsat elektriske ved indbyrdes Be- røring, og Tiltrækningen maatte være desto stærkere, jo stærkere elektriske Stofferne bleve. Kalium, som har størst Tiltrækning til Ilten, blev derfor kaldet det meest elektropositive Stof, Ilten det meest elektronegative. Da Metallerne i deres Forbindelser med Metalloiderne adskilles saaledes af den elektriske Strøm, at Metallet gaaer til den negative Pol, Metalloidet til den posi- tive, har man derfor ogsaa kaldet Metallerne elektro- positive Stoffer, Metalloiderne derimod elektronegative. Ere de Stoffer, som danne en Forbindelse, lige stærkt elektriske, da bliver Forbindelsen neutral eller indifferent, faaer det elektronegative Stof derimod Overvægten, bli- ver Forbindelsen en Syre, medens der dannes en Base, naar det elektropositive Stof faaer Overvægten. Derved kunde tillige forklares, at eet og samme Stof ved at