Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

100 træde i flere Forbindelser med Ilten kan danne baade Ba- ser, indifferente Stoffer og Syrer, som ovenfor er paaviist for Manganets Vedkommende. Da Syrerne efter Theorien ere elektronegative, Baserne elektropositive, ville disse to Klasser have Tilbøjelighed til at træde i Forbindelse med hinanden. Det dannede Salt vil være neutralt, naar de to Elektriciteter ophæve hinanden; har Syren, det elektronegative Stof. Overhaand, bliver Forbindelsen elek- tronegativ eller snur, i modsat Tilfælde elektropositiv eller basisk. Denne nys fremsatte Forklaring af de chemiske Phæ- nomener kaldes den elektrochemiske Theori. I sine Hovedtræk giver den en anskuelig Fremstilling af de che- miske Phænomener; men den har som næsten enhver Theori sine Mangler. Førend man kan opstille en be- stemt Theori for de chemiske Virkninger, maa man ikke blot kunne kjende disse efter deres Art, men man maa have et bestemt Maal for dem. Et saadant Maal have vi i den ved en Forbindelses Dannelse udviklede Varme. At Varmen spiller en stor Rolle ved de chemiske Phænomener, har længe været bekjendt. Ikke blot tjener den til at indlede Dannelser og Adskillelser af Forbin- delserne , hvortil ofte en vis bestemt Varmegrad ud- fordres, men dei- udvikles altid Varme ved at to Stoffer directe træde i chemi sk Forbindelse med hinanden. Antændes en Blanding af Ilt og Brint, den saakaldte Knaldluftsblanding, bevirker den udvik- lede Varme, at den dannede Vanddamp udvider sig saa stærkt, at den kan sprænge det Kar, hvori den er inde- sluttet. I Krudtet udvikles Varmen ved Antændelsen der- ved, at de fine Kuldele paa Salpeterens (eller rettere dennes Ilts) Bekostning forbrænde til Kulilte eller Kul- syre, hvilke Luftarter derved udvide sig stærkt. For- brændingen, som foregaaer paa vore Ildsteder eller i Lysflammen, er ligeledes en chemisk Proces, der bestaaer