Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

105 mindre end tidligere misbruges som Lastdyr eller Ma- skine istedetfor at fremtræde som Hersker over Natur- kræfterne. Da de lette det materielle og aandelige Samqvem, maae Nationerne efterhaanden bringes hin- anden nærmere, hvorved en rolig Fremskriden paa den betraadte Vei sikkres. Vor Levetid bliver tilmed lige- som forlænget ved, at vi sættes istand til at see og erfare mere i den samme Tid, end tidligere var Til- fældet. Uagtet Metallerne langtfra kunde være af saa stor Betydning for Oldtidens Folk, var deres Anvendelse saa- vel til Fredens som Krigens Sysler dog saa vigtig for dem, at Mythologien gjorde deres Behandling til Beskjæftigelse for en egen Gud. Vulkan, som arbei- dei’ i sine underjordiske, rygende Værksteder, var paa en Maade en Personification af Datidens Metalarbeidere. Ligesom de olympiske Guder ikke forsmaaede hans Tje- nester, medens de dog havde ham til Latter paa Grund af hans Hæslighed og Beskjæftigelse, saaledes kunde Menneskene ikke undvære de af Metaller dannede Red- skaber, medens dog deres Forarbeider kun var ringe an- seet hos Nationer, hvor Speculationen skulde løse alle Gaader. Nu derimod, da Mennesket har givet Erfaringen og Iagttagelsen sin rette Plads, da man har indseet, hvorineget Kundskaben om Naturen kan gavne Menne- sket, nu have Forholdene forandret sig. Videnskabs- manden og Teclmikeren gaae Haand i Haand, og Resul- taterne af deres Arbeider erfares med Interesse af den store Mængde. Metallerne faae Betydning for os ved deres Haard- hed, Seighed, Styrke og Spændighed, Egenskaber, som dog ikke ere til Hinder for, at de tillige kunne bores, files, hamres, valses, trækkes til Traad og endelig sveises og støbes. Derved bliver det muligt for os at forme dem paa den Maade, som Anvendelsen kræver. Ikke ethvert