Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

106 Metal besiddei’ alle de nævnte Egenskabei’ i samme Grad, hvorfor eet Metal til enkelte Anvendelser maa foretræk- kes for andre. Dertil kommer endvidere, at de ere ulige vægtfyldige og smelte ulige let, have forskjellig Farve og forholde sig forskjelligt ligeoverfor de andre chemiske Stof- fers Paavirkning. Jernbaneskinnerne gjøres af Smede- jern, fordi det besidder Styrke forenet med Seighed og altsaa kan taale en pludselig og stærk Belastning; Støbe- jernet, som er skjørt, vilde springe i Stykker under Byr- den. Til Piller i Bygninger, hvor det kommer an paa at bære en stadigt virkende stor Vægt, kan Støbejernet vel anvendes. Jernbaneskinnerne valses ud, fordi Smede- jernet i Praxis er usmelteligt; de omtalte Jernpiller kunne derimod støbes. Til skjærende Instrumenter, hvor der udfordres den største Haardhed i Forening med Spæn- dighed, benyttes Staalet, som baade kan valses og stø- bes og saaledes staaer midt imellem Støbe- og Smedejern, i den Henseende som i saamange andre, hvilket nærmere skal oplyses. Jernet har i alle dets tre Former den Feil, at det i fugtig Luft angribes stærkt af Rust, som forplanter sig dybere ned i Metallet, Kobberet derimod irrer kun paa Overfladen, og den hvide Hinde, som be- dækker Zink og Bly, beskytter ligeledes den øvrige Deel af Metallet mod at angribes. I alle de nævnte Tilfælde er det et Metalilte, som danner sig paa Overfladen. Derfor anvendes Zink, ligesom i gamle Dage Kobber, til Tækning, eller ogsaa overtrækkes Jernet med et beskyttende Lag af Zink og for- vandles til dot saakaldte galvaniserede Jern. Guld, Sølv og Platin angribes slet ikke af reen atmosphærisk Luft eller Fugtighed, hvorfor de kaldes ædle Metaller i Modsætning til alle de andre uædle; de beholde derfor deres blanke Metaloverflade. Naar vi see blanke Sølvgjenstande blive mørke og sværtede, da ere de angrebne af Svovlbrinte, en ildelugtende Luftart, som udvikler sig ved mangen en Forraadnelse, saaledes af Æg og Tang. Guldet derimod