Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Ill lium og Natrium, Calcium og Magnium. De to først- nævnte ere sølvhvide Metaller, som smelte under Vandets Kogepunkt, svømme paa Vand og ere saa bløde som Vox. Et Snit i dem kan kun for et Øieblik vise os deres smukke Metalglands, idet de hurtigt overtrækkes med en mat Hinde af iltet Metal. Tiltrækningen til Ilten er saa stor, at de ved at kastes paa Vand adskille dette i dets Bestanddele, Ilt og Brint, træde i Forbindelse med Ilten under en saadan Varmeudvikling, at Metallet smel- ter, og Brinten antændes og brænder med Flamme. Ti] Brintens Antændelse udfordres ved Natrium varmt Vand. Det dannede Ilte, Kali eller Natron, opløses i det øvrige Vand. De maae paa Grund af deres Letiltelighed op- bevares linder en Vædske, som ikke indeholder Ilt blandt sine Bestanddele, nemlig Petroleum. De to sidstnævnte Metaller, Calcium og Magnium, have vel en mindre Til- trækning til Ilt, dog stor nok til at forhindre deres An- vendelse i metallisk Tilstand. Som saadanne have alle fire saavelsom nogle dermed beslægtede nærmest Inter- esse for Videnskaben. Desto større er deres Betydning i deres Forbindelser. Vi behøve blot at minde om, at Salt er en Forbindelse af Chlor med Natrium, Chlor- natrium, at Soda og Potaske, som have en saa udstrakt Anvendelse, deels ti] Vask, deels til Fremstilling af Glas og Sæbe, ere henholdsviis kulsuurt Natron og kul- suurt Kali, og at den brændte Kalk er Calciumilte. Metallerne, som findes i Jordskorpen, ere ulige let tilgjængelige. Guldet findes næsten udelukkende i me- tallisk, gedigen Tilstand, enten blandet med Sand, hvoraf det udvaskes, eller indsprængt i Klipper, som da maae brydes, pulveriseres og udvaskes. Sølvet og Pla- tinet findes ligeledes gedigne, men ogsaa hyppigt i For- bindelser, hvorved Vanskelighederne ved deres Indvinding stige. Foruden de mechaniske Midler maae vi da an- vende chemiske, for at ophæve den Forbindelse, de have