Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

112 indgaaet. Magnetjernstenen er et Jernilte, en For- bindelse af Jern med Ilt, Blyglandsen er Svovlbly eller Svovl i Forbindelse med Bly, og Zinkspathen er kulsuurt Zinkilte, et fast Stof, dannet ved den chemiske Forening af Luftarten Kulsyre med Zinkilte. Det er nu Metallurgens Opgave at behandle de naturlige Forbindelser, i hvilke Metallerne forekomme i Jordskorpen, de saakaldte Malme, paa en saadan Maade og med saadanne Stoffer, at Metallerne vindes deraf paa den letteste og billigste Maade. Men førend dette kan skee, maa Malmen ofte først hentes op af Jordens Dyb, hvor den findes i Spalter, Malm- gange, der lig Nutidens Jordskjælvsrevner krydse Jordens lagdeelte Steenarter paa den forskjelligste Maade, medens de ofte ]øbe .jevnsides med dem. Spalterne ere i sin Tid dannede ved en Afkjøling af den tynde, faste Skorpe, som omgiver den glødende Jordkjærne, idet Afkjølingen har bevirket en Sammentrækning og Bristning. Igjenneni de herved dannede Aabninger ere Malmgangene bievne fyldte, idet Masserne enten ere trængte ind i smeltet Til- stand eller opløste i Vand, som ved sin Fordampning har ladet de faste Stoffer tilbage, eller i Damptilstand, frem- bragt ved den stærke Varme paa det Sted, hvor de fandtes; ved Afkjøling i den koldere Spalte ere Dampene da fortættede og krystalliserede, ligesom nutildags Vand- dampene falde ned som Snee i regelmæssige Krystaller. Sammen med Malmene findes altid en hee] Række af Mineralier, som paa Grund af dette deres Findested kal- des Gangarter, saasom Qvarts, Kalkspath, Flusspatli (Fluorcalciuni), Glimmer og Granat, som i Bjergmandens Øine ere lutter værdiløse Mineralier, fordi de ikke inde- holde Metallet, som han søger. Har Bjergmanden fundet en Malmgang, trænger han ned i den enten gjen- nem lodrette Aabninger, Schachter, eller vandrette Tun- neler, Stoller, forsaavidt som Gangen findes umiddelbart i Overfladen. Ofte dybt under Jordens Overflade, ude-