Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

116 ningsmidler, altsaa som Maalestok for andre Gjenstandes Værdi, men ogsaa til Luxusgjenstande. Begge disse Anvendelser skyldes Metallernes physiske og chemiske Egenskaber. De egne sig udmærket godt til Smyk- ker og andre Luxusgjenstande, fordi de ere lette at bearbeide og kunne modtage en smuk Politur, som holder sig eller dog let kan skaffes tüveie igjen, naar den er gaaet tabt; deres store Blødhed kan der raa- des Bod paa ved ringe Tilsætninger af andre Metaller. De samme Egenskaber komme tilgode ved Udmyntningen. Guld- og Sølvmynterne fabrikeres let og holde deres Ud- seende godt under Circulationen; paa den anden Side kunne de med Lethed omsmeltes til Barrer, naar Handlens Gang forlanger det. Paa Grund af deres store Værdi behøve de kun at være forholdsviis smaa og volde derfor mindre Uleilighed som Omsætnings- middel; Sølvmynten er saaledes større end den tilsva- rende Guldmynt og Kobbermynten størst. Selve denne store Værdi opnaae de imidlertid, som tidligere an- ført, ved deres blandt Metallerne sjeldne Egenskaber og deres sjeldne Forekomst. Thi Metallerne og de deraf prægede Mynter have ligesaalidt som et hvilketsomhelst andet Fabrikat en i Tiderne uforanderlig Værdi. De- res Værdi retter sig paa den ene Side efter den Efter- spørgsel, der er efter dem, paa den anden Side efter de Udgifter, som ere forbundne med deres Fremstilling. Da saaledes Sydamerikas rige Sølvminer bleve opdagede, og umaadelige Mængder af ædle Metaller bleve bragte ind i Handelen, faldt Sølvets Værdi til en Sjettedeel af af den tidligere, eller med andre Ord Prisen paa alk andre Varer steg til det Sexdobbelte. Imidlertid vil ikke enhver Opdagelse af et nyt Guld- eller Sølvland have Priisforandring i de ædle Metaller tilfølge; thi det maa vel erindres, at en forøget Handelsomsætning gjør Krav paa en større Mængde Omsætningsmidler, og endeel af