Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

118 Guldlande ere imidlertid som bekjendt Australien og Ame- rika; men paa det sidste Sted er det ikke blot Califor- nien, som giver Bidrag. En større Mængde vindes og- saa i Staterne Virginien, N.- og S.-Carolina og Georgia paa den østlige Skraaning af de apallachiske Bjerge. I Sydamerika leverer Brasilien en Deel, som vindes ved Vaskning, navnligt fra Franciscos Bifloder. Guldet forekommer vel undtagelsesviis i chemiske Forbindelser, men vindes dog navnligt, hvor det er tilstede i gedigen eller metallisk Tilstand. Reent er Guldet dog saagodtsom aldrig, men forekommer sammen med andre ædle Metaller, navnligt Sølv, hvorfra det kan skilles ad chemiskVei. DaFremgangsmaaden næppe var Oldtidens Folk bekjendt, kan man forklare sig den ueensartede Sammen- sætning af de gamle Mynter og den hyppigt omtalte Fore- komst af forskjeliige Slags Guld, som kun var meer eller mindre reent Guld. Næst efter Platin er Guldet det tungeste Metal (af de mere bekjendte), det er over 19 Gange saa tungt som Vand, medens Sølvet kun er 10i Gang saa tungt. Paa denne store Vægtfylde støtter sig hele Freni- gangsmaaden ved Guldvaskningen. Thi et Legeme, som er tungere end Vand, synker desto hurtigere i dette, jo tungere det er og jo større det er. Guldet er nu over 7 Gange saa tungt som Qvartssand; er dette altsaa guld- holdigt, kan man skille Guldkornene fra Sandskornene ved at røre hele Massen ud med Vand og da lade den synke tilbunds. Guldkornene ville da falde først til- bunds, senere Qvartskornene, og man kan derfor ved at lade Vandet løbe fra itide bortskaffe en stor Deel af Sandet ved denne saakaldte Slemnings- eller Vask- ningsproces. Da Guldet er saameget tungere end San- det, kan man ogsaa paa denne Maade fjerne Qvartskorn, som ere betydeligt større end de Guldkorn, med hvilke de ere blandede.