Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

119 Guldet forekommer oftest sammen med Qvarts, ikke sjældent saa flint indsprængt, at Øietved en flygtig Betragtning intet opdager. Guldsøgeren har dog sine Kjendetegn; finder han disse, da prøver han ved at knuse Massen og udvaske den, om den indeholder Guld. Er Vaskningen ikke tilstrækkelig, haj- han et endnu bedre Middel, nem- lig Qviksølv. Dette gaaer nemlig villigt i Forbindelse med Guld og danner et saakaldet Amalgam, som op- løser sig i clet overflødigt tilsatte Qviksølv, medens San- det bliver tilbage. Presses Amalgamet i en Læderpose, vil Qviksølvet drives ud gjennem Læderets Porer, medens det faste Amalgam, Forbindelsen af Guld med Qvik- sølv, bliver og ved blot Ophedning lader sig skille i Guld og Qviksølv; dette forflygtiges, men kan ved Af- kjøling atter samles. Denne Fremgangsmaade, Amal- gameringen, benyttes navnligt ved det fattigere Guld- sand, men kan ogsaa anvendes med Fordeel ved det rigere, fordi man derved vinder næsten den hele Guldmængde. Er Guldet indsprængt i Qvartsklippen som saakaldet Bjergguld, maa denne først brydes og iiindeles ved mechaniske Midler. Qvartsstykkerne bringes da først i Stampemøllen, hvor de knuses undei Vægten af 6t Stampetræ, en tung, tyk, kdretstaaende Bjælke, forneden beslaaet med Jern og ofte lieelt afJern. Bjælkens Løft- ning udføres, idet fremstaaende Tapper paa en vandret omløbende Axe gribe ind i en fremstaaende TandpaaBjælken; idet Tappen paa Grund af’AxensOmdreining gaaer fri af Tan- den, falder Bjælken med sin hele Vægt ned paa Qvarts- stykkerne, som ligge under. De mindre Stykker føres bort ved en uafbrudt Strøm afVand, som ledes henover dem, og glide ned over et Skraaplan, som holdes i en uafbrudt rystende Bevægelse. Idet Stykkerne glide her nedad, holdes de større tilbage ved Tverlister, medens de finere, opslemmede i Vandet, føres boi’t til cn Grube, hvor San- det da afsætter sig og leirer sig i forskjellige Lag efter