Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

123 modtog Prøver, blev den epokegjørende Opdagelse dog først gjort i 1851 af Hargrave ved Summer Hill Creek i Nærheden af Bathurst, 30 Miil V. for Sidney i Provind- sen Victoria. Store Skarer af Guldgravere indfandt sig snart, og deres Tal var allede i December naaet op til 6000; thi Guldet fandtes saagodtsom overalt. Ogsaa i Colonien Ny-Syd-Wales, S. for Victoria, fandtes Guld, og Strømmen søgte snart hen til Ballarat, 16 Mile fra Melbourne, hvor Guldet fandtes i en saa fabelagtig Mængde, at otte Qvadratfod Jord var tilstrækkelig til at skaffe sin Eier en Formue. Tre Mand gravede paa een Dag 20 Pund Guld til en Værdi af c. 10000 Rdl. Men selv dette Sted blev næsten forladt af sine Folk ved Op- dagelsen af Guld ved Mount Alexander, 18 Mile N. for Melbourne. Af de 6000 bleve kun 1600 tilbage, og paa det nye Findested samlede sig snart 20000 Guldgravere. Guld- tørsten culminerede, enhver forlod Hjem, Familie og I opret- ninger for at slutte sig til Guldgraverne og Samfundet var næsten opløst. Efter denne Opløsningsperiode er en roligere Tilstand indtraadt og Productionen har iaaet en jevn og rolig Gang. — Det australiske Guld findes paa sit op- rindelige Findested i Qvarts, der som Gange gjennem- skyder en Leerskifer. Ved Sønderdeling af disse Qvarts- masser ere de udstrakte Guldsandleier fremkomne. Ofte findes Gudleiet umiddelbart ved Overfladen, dog oftere i større Dybder fra 20 til 40 Fod, og Massen maa da skaffes frem for Dagens Lys paa sædvanlig bjermandsmæssig Maade for videre at behandles. Guldet kan krystallisere og findes da i en Form, der er begrændset af otte eens og ligestore Trekanter, som- om to fiirsidede Pyramider vare satte sammen med deres Grundflader mod hinanden. Oftest har Guldet dog en ganske uregelmæssig Form, som om det havde været smel- tet, og fremtræder da med afrundet Overflade. Større Guldklumper ere sjeldne, men dog fundne; een af de