Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

124 største er et Exemplar paa 80 Pund, som er fundet i Ural og opbevares i Corps des mines i Petersborg; ved Bakary Hill ved Ballarat fandtes den 11 Juli 1855 en Guldklump, som veiede 1844 Pund og ved Udpræg- ningen gav c. 74,000 Daler i Mynter. Oftest tindes Guldet i Qvartsen som vredne Aarer, og i Sandet som smaa Korn eller fine Skjæl. Den simpleste Maade at vinde Guldet ved Vaskn in g af Sandet er ved Hjælp af en bred, men lav Tragt, hvis Tud kun er kort og lukket for- neden. Denne fyldes med Guldsand og sættes derpaa i en snurrende Bevægelse under Vandet; da ville delettere Sanddele ved den midtpunktflyende Kraft slynges ud over Randen, de tungere tilligemed Guldet blive tilbage og samle sig paa Bunden af Tragten. Ved saadanne gjen- tagne Behandlinger faaes Guldet tilsidst renset for ind- blandet Sand, saaat det kan smeltes sammen til Barrer. Et andet simpelt Redskab er en aflang fiirkantet Kasse, som anbringes paa to ulige liøie Gænger, saaat den hel- der etter Længden. Paa et foroven i den ene Ende an- bragt Sold kastes Guldsandet og hældes Vand, hvorved de grovere Dele holdes tilbage, medens Resten falder ned paa Bunden af Kassen, hvor det glider paalangs henad Bunden, bevæget deels af Vandstrømmen, deels ved Kassens Hældning. Nogle Tverlister holde de tungere Dele, altsaa ogsaa Guldet tilbage, medens de lettere føres med Vandet udover Listerne og løbe ud ved den lavere Ende af Bunden. Ved meget fattige Guldmalme anvender man, som anført, med Fordeel Amalgamering. Med Guld saavelsom med de fleste andre Metaller indgaaer nemlig Qviksølv Forbin- delser, saakaldte Amalgamer. Hældes saaledes et Over- skud af Qviksølv paa en guldholdende Masse, vil Guldet, overalt hvor det ligger blot, træde i Forbindelse med Qviksølvet, og det overflødige Qviksølv vil optage Guld- amalgamet. Forekommer Guldet i meget fine, ofte for