Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

var bevoxet med tætte Skove, som antændtes enten ved Lynild eller af Søfolk, der vare gaaede i Land. Sølvet, som fandtes overalt i Bjergene, smeltede ved den stærke Varme og løb i Strømme ned i Dalene, hvis Beboere, som ikke kjendte Metallets Værd, for Spotpriis overlode det til de handlende Phoeniciere. De belastede deres Skibe saa stærkt, som de kunde udholde, og ombyttede deres Bly- ankere med lignende af Sølv. Uagtet denne Fortælling er en Fabel, udtrykker den dog den Forestilling, Datiden havde om Spaniens Rigdom. Sikkert er det ogsaa, at Hannibal under sit Ophold der berigede sig med Udbyt- tet af Minerne og derved samlede Midler til sit Tog mod Rom, hvis Undertrykkelse var hans HovedformaaL Den almindelige Opløsning, som var en Følge af det romerske Riges Fald, standsede Bjergværksdriften her som andre Steder. I Middelalderen forsynedes Europa navnligt fra ungarske og böhmiske Gruber, senere tillige fra Frei- berg i Sachsen og fra Harzen. Amerikas Opdagelse bragte ogsaa heri en stor Forandring tilveie. Cortez fandt i Mexico og Pizarro i Peru rige Sølvminer. Fra det sidste Sted kom der imidlertid ikke saa fabelagtige Mængder af Sølv, som man er tilbøielig til at antage. I den tredie Fjerdedeel af det 16de Aarhundrede udgjorde saaledes den aarlige Production af Gruberne i Potosi kun c. 4 Mill. Rigsdaler, medens Californien i de fem Aar 1852—56 i Gjennemsnit aarlig har produceret for c. .119 Mill. Rigsdaler Guld. Endnu fortiden indtage Mexico og Peru den første Plads med Hensyn til Forsyningen med Sølv; blandt de europæiske Lande staaer Spanien og derefter Østerrig og Sachsen i første Række, medens Spanien dog kun naaer Halvdelen af Perus Production. Sølvet forekommer meget hyppigt gedigent, saa- ledes i Freiberg i Sachsen, paa Harzen og i Kongsberg, fordeelt i Gangmasserne, med nogle Procent Antimon, Kobber eller Tin. Endeel gedigent Sølv er ogsaa ind-