Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

128 blandet i Guldet. Det kan paa Grund af sin ringe Vægt- fylde, der kun er 10£ Gange Vandets, ikke vindes ved Vaskning. Ogsaa forekommer det i Forbindelser, navn- ligt som Svovlsølv, den saakaldte Sølvglands, og dette Svovlsølv saavelsom dets Forbindelser med andre Svovl- metaller danne de forskjellige Sølvmalme, af hvilke f.Ex. Rødgylden er Svovlsølv Svovlarsenik eller Svovlanti- mon, Sølvmalme, som indeholde meget gedigent Sølv, smeltes under passende Tilslag, hvorved det gedigne Sølv smeltes ud. Andre Malme, som indeholde meest Svovlfor- bindelser, underkastes densaakaldteAmalgameringsmethode. Saaledes som denne Methode udføres i Freiberg i Sach- sen, bestaaer den i, at Malmen, der indeholder For- bindelser af Svovl med Sølv og med endeel uædle Me- taller, som Antimon, Kobber, Jern, Bly, sønderslaaes ved Pokning, hvorpaa der til den kornede Masse sættes Kogsalt. Blandingen ristes da i en Flannneovn, hvorved endeel Svovl brænder bort og deels Svovlmetallerne iltes til svovlsure Salte (idet Svovlsyren er et Svovlilte). Svovlsølvet bliver til svovlsuurt Sølvilte (en Forbindelse af Svovlsyre med Sølvilte). Ved en Forstærkning af Uden udvikles Chlorluft af endeel af det tilsatte Kogsalt (Chlornatrium), hvilken træder i Forbindelse med det rene Sølv og ligeledes med Sølvet i det svovlsure Sølv- ilte og danner Chlorsølv, ligesom de indblandede fretn- niede Metaller ogsaa blive til Chlormetall er. Fra Flamme- ovnen bringes den ristede Masse paa Sigter, blandes derpaa med Vand og Jernstumper i en Tønde, som uaf- ladeligt dreies rundt. Det tilbageblevne Kogsalt opløser sig da i Vandet og opløser atter Chlorsølvet; men i denne Opløsning paavirkes det af Jernet, som har større che- misk Tiltrækning til Chloret end Sølvet har, hvorfor det adskiller Chlorsølvet, træder i Forbindelse med Chloret og udskiller Sølvet. Sølvet haves altsaa i metallisk Til- stand i den tykke Deig; tilsættes nu Qviksølv i Over-