Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

129 skud under Omrøring, da vil der danne sig et Sølv- amalgam, som optages af det overflødige Qviksølv, der ogsaa vil optage de af indblandede fremmede Metaller dannede Amalgamer. Qviksølvet med det opløste Amalgam vil nu samle sig forneden i Tønderne og kan da tappes ud; det presses i Poser, hvorved Qviksølvet gaaer igjennem, medens det faste Amalgam bliver tilbage. Dette under- kastes da en Destillation, som adskiller Amalgamet i faste Metaller, der blive tilbage, og Qviksølv, der gaaer bort i Dampform og kan fortættes for at anvendes ved en senere Operation. Omsmeltes Metallerne derpaa ved Af- drivning paa en Test, som tidligere beskrevet ved Guldet, da faaes det rene Sølv tilbage. Paa Grund af Sølvets store Værdi kan det ofte be- tale sig at indvinde det, om det end forekommer som en ringe Indblanding i andre Malme. Svovlblyet eller den saakaldte Blygtands indeholder saaledes næsten altid en ringe Mængde Sølv. Er Blyglandsen ved den sædvanlige Hytteproces reduceret til Metal, det saakaldte Værkbly, vil dette ogsaa indeholde Sølvet. Man foretager da en Af- drivning i en særegen Flammeovn, hvis Herd (det Sted, hvor den bøiede Flamme slaaer ned og virker) er rund og huul. Paa Herden smeltes Værkblyet, idet man sam- tidigt ved et Blæseapparat puster Luft henover den smel- tede Metaloverflade. Derved iltes Blyet til Blyilte, der som en smeltet Masse svømmer ovenpaa og løber gjen- nem et i Herden anbragt HuL Fortsættes Operationen, til alt Blyet er iltet og bortskaff'et, vil man see, at Sølvet blikker, d. e. viser sin blanke Metalflade; thi Sølvet ilter sig ikke i Luften, hverken i Kulden eller Varmen. Det dannede Blyilte eller saakaldte Sølver- glød kommer i Handelen som en Masse, der bestaaer at guulagtige Skjæl. Vi have i det Foregaaende seet, hvorledes vi kunne skille enten Guldet eller Sølvet fra de indblandede uædle 9