Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

135 navnligt ved Træ, Læder og lignende Materiale og be- staaer blot i, at Bladene hæftes paa med Liim eller Olie. Lue to rgyldningen eller Qviksølvforgyldningen, som tidligere anvendtes meget, navnligt ved Bronce, men ogsaa ved Messing, Kobber og Sølv, bestaaer i, at Over- fladen bedækkes med et Guldamalgam, af hvilket Qvik- sølvet derpaa uddrives ved Glødning. I det Øiemed ren- ses Metaloverfladen for fedtagtige Stoffer ved Glødning, og det ved Glødningen dannede Ilte borttages fra Over- fladen ved Svovlsyre eller en Blanding af Svovlsyre og Salpetersyre; disse Syrer angribe tillige Metallet noget, hvorved man faaer en mat, men fuldkomment metallisk Overflade. Med en Messingkrasbørste overstryger man den derpaa med en Opløsning af et Qviksølvsalt og med et Guldamalgam. Metallet og Qviksølvopløsningen indvirke saaledes paa hinanden, at de to Metaller bytte Plads, Kobberet (hvis det er det, som skal forgyldes) opløses paa Overfladen og noget Qviksølv udskilles istedetfor. Dette Qviksølv bevirker, at Amalgamet hæfter bedre paa ved Gnidningen. Stykket afryges derpaa over Ud, hvoived Qviksølvet forflygtiges, medens Guldet blivei tilbage som et tyndt Overtræk, hvis Tykkelse ved gjentagne Be- handlinger kan forøges. Nu synes den galvaniske For- gyldning saagodtsom at have fortrængt alle andre Maader; men denne kan ikke finde Omtale paa dette Sted. Det eneste Stof, som Guldet træder i directe For- bindelse med, er Chlorluften, der ikke udgjør nogen Be- standdeel af Atmosphæren, hvorfor det holder sig fuld- kommen blankt i Luften. Vel danner det med Qviksølv et Amalgam, men Qviksølvet uddrives let ved Varmen. Chlor- guldet, som er opløseligt i Vand, er ogsaa den hyppigst anvendte Forbindelse. Den fremstilles dog ikke gjerne ved Indvirkning af Chlorluft paa Guld; man anvender derimod det saakaldte Kongevand, der er en Blanding af Saltsyre (Chlorbrinte opløst i Vand) og Salpetersyre (Qvælstoffets