Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1865
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 614
UDK: 600 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000289
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
136
høieste Ilte). Disse to Stoffer indvirke nemlig saaledes
paa hinanden, at Brinten i Chlorbrinten træder i Forbin-
delse med noget af Ilten i Salpetersyren, som derved
tildeels afiltes. Der dannes altsaa Vand (Brintilte),
medens Chlor bliver fri og opløses i Vædsken, som der-
ved bliver istand til at opløse Guldet. Sølvet har lige-
ledes stor chemisk Tiltrækning til Chlor; havde Guldet
været sølvholdigt, vilde der ogsaa have dannet sig Chlor-
sølv; men det er uopløseligt og falder derfor tilbunds i
Vædsken; det er et hvidt Pulver, der farves noget violet ved at
udsættes for Lyset. Opløsningsmidlet for Sølv er Salpeter-
syre (i Handelen kaldet Skedevand), som ilter Sølvet til
Sølvilte, der træder i Forbindelse med Salpetersyren og
danner salpetersuurt Sølvilte under samtidig Afiltning af
endeel af Salpetersyren. Bortdampes af Opløsningen al
Syre og altVand, bliver det salpetersure Sølvilte tilbage
som et fast Legeme, der endog kan smeltes og udstøbes
i smaa Stænger, der komme i Handelen. Det er det
saakaldte Helvedessteen , der benyttes til Ætsning af
Saaro.desl. og ligeledes af Photograhperne til Præparering
af deres Papir. Ætsningen beroer paa, at Sølviltet i
Berøring med organiske Stoffer, som kunne iltes, let af-
giver sin Ilt, hvorved Sølv udskilles og Salpetersyren
bliver fri, og denne er ligeledes et stærkt iltende, stærkt
ætsende Stof. Den samme Egenskab gjør en Opløsning af
Helvedessteen skikket til Mærkeblæk, som ikke er andet
end denne Opløsning, hvortil er sat lidt Soda (kulsuurt
Natron) for at neutralisere Salpetersyren, som bliver fri.
Photographerne dyppe deres Papir i den omtalte Sølv-
opløsning og bagefter i en Kogsaltopløsning; Sølviltet
og Kogsaltet (Chlornatrium) ville da ved gjensidig Ind-
virkning danne Natriumilte, der træder i Forbindelse
med Salpetersyre, og hvidt Chlorsølv, som udskilles i
Papirets Porer. Dette sidste er det, som farves paa de
lyse Steder af Billedet, desto stærkere, jo stærkere Lyset