Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
136 høieste Ilte). Disse to Stoffer indvirke nemlig saaledes paa hinanden, at Brinten i Chlorbrinten træder i Forbin- delse med noget af Ilten i Salpetersyren, som derved tildeels afiltes. Der dannes altsaa Vand (Brintilte), medens Chlor bliver fri og opløses i Vædsken, som der- ved bliver istand til at opløse Guldet. Sølvet har lige- ledes stor chemisk Tiltrækning til Chlor; havde Guldet været sølvholdigt, vilde der ogsaa have dannet sig Chlor- sølv; men det er uopløseligt og falder derfor tilbunds i Vædsken; det er et hvidt Pulver, der farves noget violet ved at udsættes for Lyset. Opløsningsmidlet for Sølv er Salpeter- syre (i Handelen kaldet Skedevand), som ilter Sølvet til Sølvilte, der træder i Forbindelse med Salpetersyren og danner salpetersuurt Sølvilte under samtidig Afiltning af endeel af Salpetersyren. Bortdampes af Opløsningen al Syre og altVand, bliver det salpetersure Sølvilte tilbage som et fast Legeme, der endog kan smeltes og udstøbes i smaa Stænger, der komme i Handelen. Det er det saakaldte Helvedessteen , der benyttes til Ætsning af Saaro.desl. og ligeledes af Photograhperne til Præparering af deres Papir. Ætsningen beroer paa, at Sølviltet i Berøring med organiske Stoffer, som kunne iltes, let af- giver sin Ilt, hvorved Sølv udskilles og Salpetersyren bliver fri, og denne er ligeledes et stærkt iltende, stærkt ætsende Stof. Den samme Egenskab gjør en Opløsning af Helvedessteen skikket til Mærkeblæk, som ikke er andet end denne Opløsning, hvortil er sat lidt Soda (kulsuurt Natron) for at neutralisere Salpetersyren, som bliver fri. Photographerne dyppe deres Papir i den omtalte Sølv- opløsning og bagefter i en Kogsaltopløsning; Sølviltet og Kogsaltet (Chlornatrium) ville da ved gjensidig Ind- virkning danne Natriumilte, der træder i Forbindelse med Salpetersyre, og hvidt Chlorsølv, som udskilles i Papirets Porer. Dette sidste er det, som farves paa de lyse Steder af Billedet, desto stærkere, jo stærkere Lyset