Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

144 ogsaa directe fra Høiovnen, navnlig skeer dette ofte i Sverrig; derved sparer man al med Omsmeltningen for- bunden Udgift og Arbeide. Raajernet eller Støbejernet er ikke reent Jern, men indeholder 4 til 5 Procent Kulstof, hvormed det i Høiovnens stærke Hede er traadt i Forbindelse. Denne Indblanding maa dog ikke betragtes som en Forurening, meget mere betinger den Støbejernets væsenlige Egen- skaber. Formindskes Jernets Kulstofholdighed til c. 1| Procent, da faae vi Staal med heelt andre Egenskaber, og aftager den til c. | Procent, da have vi Smedejern. Det er altsaa væsenligt Kulstoffet (maaskee i Forbindelse med enkelte andre Stoffer, som findes i mindre Mængder), som vi kunne takke for disse tre Jernsorter, der hver have deres særegne Fordele og særegne Anvendelser, hvor de ikke kunne erstatte hinanden. Støbejernet kan saaledes smeltes og altsaa ved Støbning gives de for- skjelligste Former, medens Smedejernet er usmelteligt; men paa Grund af sin Blødhed og Seighed kan dette hainres, valses, trækkes til Traad og behandles med skjærende Redskaber, og altsaa ved disse Fremgangs- maader fremstilles i den ønskede Form. Tillige kan det sveises, det vi] sige, at to Stykker kunne, naar de op- varmes til Hvidglødhede, klæbes sammen paa en varig Maade ligesom Vox, medens Støbejernet ganske mangler denne Kgenskab. Staalet, hvis Kulstofmængde ligger mellem Støbejernets og Smedejernets, deler ogsaa begges Egenskaber; det kan smeltes som Støbejernet og sveises som Smedejernet, skjøndt vanskeligere. Tillige besidder det een særegen fortrinlig Egenskab, nemlig at kunne erholde Elasticitet og Haardhed i forskjellig Grad efter de Anvendelser, man gjør af det, og at være det stær- keste af de tre Slags Jern. Støbejernet kan indeholde Kulstoffet paa to for- skjellige Maader. Afkjøles det hurtigt efter Smeltningen