Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
145 at i da ei Giver man Støbejernet derimod afkjøles langsomt, vil en Deel af Kulstoffet ud- sorte Blade som Graphit (Blyant) og Jernet graat Støbejern. Farven er dog ikke den heller den vigtigste Forskjellighed. Det graae er seigt, noget bøjeligt og saa blødt, at det Smedejern. Begge Sorter smelte ved om- C. og indtage da et større Rumfang end i ved almindelig Temperatur; støbte Sager altid mindre end Formen, hvori de ere ved at støbes i Metalformer, som lede Varmen godt, eller ved at overheldes med koldt Vand, da bliver det hvidt, og alt Kulstoffet træder derved i en chemisk Forbindelse med Jernet. Tid til skilles bliver eneste, Støbejern kan behandles med Fiil og Bor, er i smeltet Tilstand mere tyndtflydende og udfylder altsaa Formerne lettere. Dei’for bruges det helst til Støbning, tilmed da det paa Grund af sin Blødhed kan afpudses efter Støbningen. Det hvide Støbe- jern er derimod haardt og skjørt, saaat en Fiil ikke kan angribe det, og det er mere tyktflydende; det anvendes derfor sjeldnere til Støbning, men derimod til Fremstilling af Staal og trent 1600° fast Tilstand blive derfor støbte, og Svindet, som det kaldes, beløber sig ved det graae Støbejern til Procent af Længden, i hvilket Forhold altsaa Formen altid maa gjøres større end den Gjenstand, som skal støbes. Da Støbejern, Staal og Smedejern ere forskjellige fra hinanden ved en aftagende Mængde Kulstof, kunne de to sidste fremstilles af Støbejernet ved at berøve dette mere eller mindre af dets Kulstof; standses denne Proces paa et vist Punkt, faae vi Staal, fortsættes den yderligere, faae vi Smedejern, som dog endnu indeholder noget Kul- stof, der kun yderst vanskeligt skaffes bort. Staalet kan ogsaa fremstilles ved omvendt at lade Smedejernet atter optage noget Kulstof. Her skulle vi indskrænke os til at betragte Smedejernets Fremstilling af Støbejernet og Staalets af Smedejernet. 10