Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

148 Aabningen D. Massen bliver efterhaanden vanskeligere at bearbeide, og der viser sig blaae Flammer paa Jernet, hid- rørende fra brændende Kulilte. Tilsidst samler Arbeideren Jernet sammen i Klumper paa henved 70 Pund, og Opera- tionen er da tilende. Fordelen ved denne Methode fremfor Herdfriskningen er, at man kan anvende Steenkul istedetfor de dyrere Trækul, at man kan forarbeide langt større Masser, og at man af ureent Støbejern faaer et langt renere Smede- jern; thi da Brændselet ikke er i Berøring med Slaggen, kunne de eengang iltede Indblandinger ikke atter redu- ceres og saaledes gaae over i Jernet. Paa den anden Side er det lierdfriskede Jern dog renere, fordi det fremstilles af renere Støbejern, det nemlig, som er udsmeltet ved Træ- kul, der er et langt renere Brændsel end Steenkul; der- for foretrækkes det ogsaa til finere Arbeider og navnligt til Fremstilling af Staal. Det friskede Jern bliver nu enten hamret eller valset, for at paa denne Maade de flydende Slagger, som findes i det, kunne udpresses; thi paa de Steder, hvor nogen Slagge bliver tilbage i Jernet, taber dette sin Sammenhængskraft og derved sin Styrke. Godt Smedejern er seigt, saaat det ikke brydes over ved en pludselig Belastning, saaledes som Støbe- jern, og denne Egenskab skyldes dets traadede Bygning, som bedst sees, naar en Stang af Smedejern brydes over. Bliver Jernet i længere Tid udsat for Rystelser, som Tilfældet er med Vognaxer og andre Maskindele, gaaer denne traadede Beskaffenhed over til en mere kornet, hvorved Seigheden tillige gaaer tabt, hvad der kan have Brud og dermed forbundne Uheld tilfølge, naar de om- talte Maskindele have været brugte i længere Tid. En i saadan Skjørhed meddeles ogsaa Smedejernet af frem- mede Stoffer og da navnligt Svovl, som bevirker, at det bliver skjørt i glødende Tilstand (rødskjørt) og Phos- phor, som gjør Jernet koldskjørt, skjørt ved almindelig Varmegrad. Selvfølgeligt maa man saavel ved Frisk- ningen af Raajernet som ved selve Udsmeltningen af t