Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
149 dette væsenligt have disse to skadelige Stoffers Fjernelse for Øie. Smedejernet er blødt, det kan hamres, files, afdreies, afhøvles, poleres og gennembores, saaat det trods sin Usmeltelighed kan formes efter Behag, hvortil kommer den Egenskab at kunne s veis es, som skyldes Jernets Klæbrighed i Hvidglødhede; to Jernstykker, som ere opvarmede til denne Temperatur og frembyde en reen metallisk Overflade, kunne saaledes forenes stærkt og varigt ved at hamres sammen. Smeden, som dagligt foretager denne Sveisning, kaster under Operationen noget Sand (Kiselsyre) paa Stykkerne, hvormed Hensig- ten er at danne en letflydende Slagge med det Jernilte, som altid danner sig, naar Jernet glødes i Berøring med Luften; under Hamringen presses Slaggen ud mellem Sveisfladerne og en metallisk Berøring bringes tilveie. Det omtalte Jernilte er det, som under Hamringen af det glødende Jern falder af som Hammerskjæl, hvilke have en lignende Sammensætning som Magnetjernstenen, altsaa kunne betragtes som en Forening mellem Jernets to Ilter. Smedejernet er strækkeligt, desto mere jo renere deter, det kan derfor udhamres stærkt, valses til tynde Plader eller til Stænger af den forskjelligste Form, fiirkantede, runde, baandformige eller vinkeldannede, som benyttes til senere Udsmedning; undertiden fremstilles ved Valsningen strax den endelige Form, som ved Jernbaneskinner og Kjedel- blik. Det kan trækkes til den fineste Claveertraad, men kun naar det er fuldkomment reent og godt Smedejern. Ved disse Behandlinger, navnligt Hamring, Valsning og Traadtrækning, lider Jernet nogen Forandring, taber i Blødhed og Seighed, men bliver mere spændigt; en Glød- ning gjengiver dog Jernet sine tidligere Egenskaber. Jerntraad f.Ex.er, saaledes som den gaaer i Handelen, noget skjør, saaat den let brækkes over ved at bøies flere Gange frem og tilbage paa det samme Sted, en Feil, som der kan raades Bod paa ved at udgløde den i en Ild. Man seer da ved samme Lejlighed, at Jernet over-