Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1865
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 614
UDK: 600 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000289
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
149
dette væsenligt have disse to skadelige Stoffers Fjernelse
for Øie. Smedejernet er blødt, det kan hamres, files,
afdreies, afhøvles, poleres og gennembores, saaat det
trods sin Usmeltelighed kan formes efter Behag, hvortil
kommer den Egenskab at kunne s veis es, som skyldes
Jernets Klæbrighed i Hvidglødhede; to Jernstykker, som
ere opvarmede til denne Temperatur og frembyde en
reen metallisk Overflade, kunne saaledes forenes stærkt
og varigt ved at hamres sammen. Smeden, som dagligt
foretager denne Sveisning, kaster under Operationen
noget Sand (Kiselsyre) paa Stykkerne, hvormed Hensig-
ten er at danne en letflydende Slagge med det Jernilte,
som altid danner sig, naar Jernet glødes i Berøring med
Luften; under Hamringen presses Slaggen ud mellem
Sveisfladerne og en metallisk Berøring bringes tilveie.
Det omtalte Jernilte er det, som under Hamringen af
det glødende Jern falder af som Hammerskjæl, hvilke have
en lignende Sammensætning som Magnetjernstenen, altsaa
kunne betragtes som en Forening mellem Jernets to Ilter.
Smedejernet er strækkeligt, desto mere jo renere deter,
det kan derfor udhamres stærkt, valses til tynde Plader eller
til Stænger af den forskjelligste Form, fiirkantede, runde,
baandformige eller vinkeldannede, som benyttes til senere
Udsmedning; undertiden fremstilles ved Valsningen strax
den endelige Form, som ved Jernbaneskinner og Kjedel-
blik. Det kan trækkes til den fineste Claveertraad, men
kun naar det er fuldkomment reent og godt Smedejern.
Ved disse Behandlinger, navnligt Hamring, Valsning og
Traadtrækning, lider Jernet nogen Forandring, taber i
Blødhed og Seighed, men bliver mere spændigt; en Glød-
ning gjengiver dog Jernet sine tidligere Egenskaber.
Jerntraad f.Ex.er, saaledes som den gaaer i Handelen, noget
skjør, saaat den let brækkes over ved at bøies flere
Gange frem og tilbage paa det samme Sted, en Feil,
som der kan raades Bod paa ved at udgløde den i en
Ild. Man seer da ved samme Lejlighed, at Jernet over-