Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

150 trækker sig med et Lag af Jernilte, som er skjørt og falder af ved Bøiningen. Noget Smedejern benyttes til Fremstilling af Staal ved en Proces, som forøger Jernets Kulstofmængde. Det skeer ved at Smedejernstængerne glødes, omgivne af Kulpulver; paa en Maade, som endnu ikke er ret for- klaret, optager Jernet noget Kulstof, hvorved det tiltager noget i Vægt, samtidigt med at dets Overflade antager et blæret Udseende. Erfaringen har viist, at det bedste Kul er det, som faaes ved Forkulningen af Dyre- stoffer, som Læder, Horn, Klove, hvilke alle inde- holde Qvælstof, der efter al Rimelighed ligesom Kul- stoffet spillei’ en betydelig Rolle ved Staaldannelsen. Jernstængerne anbringes lagviis i en Kasse (Cementeer- kassen) med smaa Mellemrum indbyrdes, mellem Lagene og udtil Kassens Sider, og lieelt omgivne af Kulpulver, som pakkes fast imellem; Cementeerkassen er dannet af ildfaste Steen, da den skal udholde en stærk Varme, og har en Længde af 8—12 Fod og en Høide og Brede af 2 — 3 Fod. Kassen anbringes da paa Herden af en Flammeovn, livor den jevnt opvarmes til den nødvendige Varmegrad og holdes paa denne, indtil Processen, som ved større Cementeerkasser kan vare henved 14 Dage, er foregaaet, hvorom man overbeviser sig ved udtagne Prøvestænger. Det saaledes erholdte Cementst aal er noget ueensartet i sin Beskaffenhed, fordi Staaldannelsen kun lidt efter lidt er skredet frem fra Overfladen til Midten, som ofte endnu er Smedejern. Denne Slags Staal, saavelsom ogsaa det ved Friskning af Støbejern fremstillede, det saa- kaldte Raastaal, underkastes en Efterbehandling, der enten bestaaer i en saakaldet Garvning eller i en Smeltning. Garvningen bestaaer i, at Staalstængerne udvalses til tynde Plader, som hærdes ved koldt Vand, og af hvilke der atter gjøres et mindre Bundt, som, be- strøet med Leer til Beskyttelse mod Iltning, udsættes