Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

151 for en Hvidglødhede, hvorefter de harnres ud igjen. Ved denne Strækning og Udhamring bliver Staalet mere eens- artet i sin Masse; det saaledes erholdte Staal kaldes Garvestaal, eller efter den Anvendelse, der hyppigst gjøres deraf, Saxestaal. Ved Smeltning af Staalet i Digler opnaaes selvfølgeligt en langt større Eensfoi ulig- hed, og det saaledes ei’lioldte Støbestaal er den bedste, men ogsaa den dyreste Slags Staal, der haves. Diglerne ere af ildfast Steen eller Graphit og kunne rumme c. 40 Pund, og det smeltede Staal udstøbes derfra i Jern- former, der ere fire- eller ottekantede, og denne Form har derfor den Støbestaalsbarre, som kommer i Handelen. Det er en vidtløftig og bekostelig Række at Opera- tioner, som maae foretages, inden Støbestaalet kan vin- des som Slutningsresultat. Raajernet skal omsmeltes og friskes til Smedejern, dette udhamres eller udvalses til Stænger, der atter omdannes til Blærestaal, og først ved Sammensmeltning heraf faaes Støbestaalet ud. En af Englænderen Bessemer fremsat Idee, strax af Støbe- jernet at vinde Staal, blev derfor modtaget med Glæde. Principet er at presse en Strøm af atmosphærisk Luft gjennem smeltet Støbejern, hvorved Luftens Ilt træder i Forbindelse med Kulstof og Silicium, som ved deres Forbrænding levere tilstrækkelig Varme til at holde Massen over Smeltepunktet. Ved at standse med Til- ledningen af Luft paa et vist Punkt kunde man erholde Staal; fortsattes den videre, blev Smedejern Resultatet. Som alle lignende nye Ideer har den havt at kjæmpe med store praktiske Vanskeligheder, som dog ved ud- holdende Anstrengelser ere bievne overvundne. Det saa- kaldte Bessemer-Staal fabrikeres nu i stor Maalestok i England og i Sverrig, og den sidste store Industriudstil- ling i London gav Beviis paa, at denns nye Industii hai hævet sig til et høit Standpunkt, idet ikke blot Ma- terialet var fortrinligt, men der ogsaa deraf var frem-