Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

152 stillet de forskjeiligste Gjenstande: Værktøj, Stempel- stænger, Hjulkrandse til Jernbanehjul, Jernbaneskinner, Taarnklokker og Kanoner. Bessemers Methode har aabenbart store Fordele. En Jernmasse paa c. 50000 Pund kan i omtient en halv Timo omdannes til en eensartet smeltet Staalmasse, medens Omdannelsen til almindeligt Støbestaal vilde tage en Maanedstid, og man fik da til- med luttei mindre Partier Støbestaal paa en halvhundrede Pund, som ved Sammenblanding umuligt kunde give et saa eensfoimigt Product som Bessemers. Bekostningerne og Spildet ere ogsaa ringere. Man har derfor foreslaaet at anvende Staalet paa sine Steder istedetfor Smedejern, som er svagere og ikke kan være saa eensformigt i sin Sammensætning, da større Stykker maa dannes ved Sammensveisning, hvorved tilbageblivende Slagge tillige formindsker Styrken. Bekostningen er vel større, men Varigheden ligeledes. Ved den Egenskab at kunne hær de s i forskjellig Grad udmærker Staalet sig væsenligt fremfor Støbe- jernet og Smedejernet. Opvarmet til Rvidglødhede og derpaa hurtigt dyppet i koldt Vand, bliver Staalet glas- haardt, saaat det springer i Stykker, naar det slaaes med en Hammer, og kan ridse Glas, medens det dog i Haardhed staaer tilbage for det hvide Støbejern. Denne Haaidhed ei imidlertid upraktisk, fordi den er forenet med stoi Skjørhed, men man har det i sin Magt vod en Op- vaiinning af det glashaarcle Staal at berøve dette endeel af sin Haardhed, desto mere jo høiere en Varmegrad man anvender. Da Staalet under Opvarmningen anløb er det vil sige, bedækker sig med en farvet Hinde af Jern- ilte, har man ogsaa kaldet denne Operation for Anløb- ningen, og selve Anløbsfarverne, som forandre sig med den Temperatur, hvortil Staalet opvarmes, tjene til at bestemme denne Temperatur og altsaa Haardhedens Grad. Ved 220° C. bliver Staalet saaledes lyseguult, og gaaer