Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

denne Betragtning lærer os. Tage vi til Exempel Eng- land, hvis Production overstiger alle andre Landes, da see vi, at medens Productionen i 1806 var 5 Mill. Centner, var den i Aaret 1824 steget til det Dobbelte, i 1836 havde den atter fordobblet sig, var altsaa 20 Mill, og 1854 var den c. 70 Mill. Centner. I sidstnævnte Aar beskjæftigede den 238000 Mennesker og 2120 Damp- maskiner af 242000 Hestes Kraft. Ved denne Produc- tion forbrugtes c. 247 Mill. Centner Jernmalm, 49 Mill. Centner Kalksteen og 403 Mill. Centner Steenkul, hvilke Stoffer alle maatte drages frem af Jordens Skjød. Værdien af det samlede Arbeide beløb sig til c. 244 Mill. Rigsdaler. Det er store Talstørrelser, og man begriber hvor dybt indgribende en saadan Production maa være for Englands sociale Forhold. England gaaer i Spidsen med Hensyn til sin Pro- ductions Størrelse, medens Nordamerika indtager anden Rang. Det sidste Land overfløier det imidlertid aldeles naar der tages Hensyn til Rigdom paa Jernmalm og paa Brændsel, der betinger en oeconomisk Udsmeltning. Dei findes i Apallacherne saavelsom flere andre Stedei’ i Fristaterne umaadelige Strækninger af Jernmalm, hvoraf en Deel vilde forsyne hele Verden. Naar derfor engang i Tidens Løb Englands Miner begynde at svigte, da vil Amerika indtage Forrangen og forsyne Verdens- markedet. I Skandinavien findes megen og god Jernmalm, men paa Grund af de Hindringer, som der navn ligt i S verrig har været for den frie Jernværksdrift, har Udviklingen ikke holdt Skridt med Udlandets, hvorfor det svenske Jern er mindre efterspurgt paa det udenlandske Marked. Imid- lertid hævder Jernet fra Dannemora sit gamle Ry og søges stærkt af Englænderne til Fabrikation af det bedste Staal. Bessemers ovenomtalte Fremgangsmaade har og- saa fundet Tilhængere i Sverrig, og maaskee vil der der-