Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

188 megen Varme, idet den træder i Forbindelse med dem. Blandes Svovlsyre og Kali eller Natron sammen i et Glas, vil det snart opvarmes saa stærkt, at man ikke kan holde det i Haanden., og maaskee springe, hvis det ikke er eensformigt tyndt. Denne stærke Tiltrækning til de basiske Metalilter betinger Svovlsyrens Anvendelse som Opløsningsmiddel for en kelte Metaller. Ved nogle skeer det paa den Maade, at Metallet først ilter sig paa Bekostning af det Vand, hvormed man har fortyndet Syren, samtidigt med, at Vandets anden Bestanddeel, Brinten, ud- vikler sig i Luftform, og det dannede Ilte derpaa træder i Forbindelse med Syren. Den cheraiske Tiltrækning mellem Vandets to Bestanddele skal altsaa overvindes, hvor- ved der bindes Varme, men mindre end der udvikles ved Dannelsen af Metaliltet og ved dettes chemiske For- ening med Svovlsyren til et Salt. Processen er alt- saa mulig. Zinken og Jernet høre til denne Klasse af Metaller. Ofte er det Hovedhensigten at vinde den Brint, som udvikles under Operationen. Da denne Luft- art nemlig i reen Tilstand er 14| Gang saa let som den atmosphæriske Luft, egner den sig fortrinligt til Fyldning af Luftballoner. Luftskipperen udvikler Brinten i Tønder, som staae i en Kreds omkring Ballonen, og indeholde Jernstykker, medens den fortyndede Svovlsyre gjennem en lufttæt sluttende Tragt, som gaaer heelt ned til Bunden, heldes derpaa. Brinten udvikler sig øie- blikkeligt og maa, da Syren lukker for Tragtens Mun- ding, søge ud gjennem et andet Rør, som fører den til Ballonen. Brintudviklingen kan ogsaa med Let- hed vises i en aaben Skaal; ved at holde en bræn- dende Svovlstik til de opstigende Luftbobler kan man antænde dem og see dem brænde med en svagt blaa Flamme og under smaa Explosioner. — Andre Metaller, hvortil Kobberet og Sølvet hører, angribes af Svovlsyre paa en anden Maade; ved almindelig Varmegrad ind-