Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

189 virke de to Stoffer aldeles ikke paa hinanden, men op- varmes Syren til Kogning, angribes Metallerne hurtigt. An- vendes Kobber, farves Opløsningen stærkere og stærkere blaa, og der finder en stærk Luftudvikling Sted, som ved sin Lugt strax tilkjendegiver sig som Svovlsyrling, Svovlets Forbrændingsproduct. Her har altsaa Kobberet iltet sig paa Svovlsyrens Bekostning, som er afiltet til Svovlsyr- ling, der udvikler sig luftformigt, medens Kobberiltet med noget andet Svovlsyre danner svovlsuurt Kobberilte, den saakaldte blaae Vitriol, et giftigt Salt, som, efterat Op- løsningen er bleven afkjølet, udskiller sig i smukke blaae Krystaller, hvis den indeholder meget deraf. Det er dette blaae Kobbersalt, som benyttes af Galvanoplasten til Ud- fældning af Kobber paa hans Former. Svovlsyrens store Tiltrækning til Meta]ilter anvendes ikke blot til at frem- stille de forskjellige Metalsalte, men ogsaa til at befrie Metaloverflader for Metalilte og saaledes at skaffe en fuld- komment metallisk Overflade. En Kobberplade, som skal forgyldes og pletteres, bliver saaledes først giødet, hvorved fedtagtige Dele brænde bort og Metallet iltes paa Over- fladen, derpaa borttages dette Ilte ved Beitsning med Svovlsyre alene eller i Forening med andre Syrer. Mynterne skaffer man en fuldkomment reen Overflade ved at gløde dem i samme Øiemed som nys anført og beitse dem bag- efter. For Sølvmynternes Vedkommende opnaaer man derved tillige at skaffe en reen Sølvoverflade; thi ved Glødningen iltes kun Kobberet i Legeringen, og da Beits- ningen foretages ved almindelig Varmegrad, borttager Syren kun Kobberiltet, men angriber ikke Sølvet. Da Guldet aldeles ikke angribes af Svovlsyren har man deri et Middel til at adskille Guld fra Sølv; koges en Lege- ring af disse Metallei’ i Svovlsyre, opløses Sølvet under Udvikling af Svovlsyrling, medens Guldet udfældes i me- tallisk Tilstand. Det er denne Adskillelsesmaade, man be- nytter ved Affineringen, som er beskrevet ovenfor S. 130.