Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

194 Regn og gjentage sin Udvaskningsproces. Om Havets Saltmængde af den Grund vil stige, afhænger af For- dampningens Størrelse. 'Tænkte man sig nemlig af det tilførte Flodvand kun saameget fordampet, at det tilbage- blivende netop beholdt samme Saltholdighed som Hav- vandet, vilde dettes Saltholdighed altsaa ikke forandres ved Tilførslen; fordampedes der mere, vilde den tiltage, mindre, vilde den aftage. Men Fordampningen tiltager med Varmegraden og Luftens Tørhed. Fra Middelhavet fordamper af den Grund i samme Tid mere Vand end fra en ligesaa stor Overflade i Nordsøen, der har en lavere Varmegrad. Ved en forholdsviis lige stor Tilførsel afFlod- vand vilde derfor Middelhavets Saltmængde stige stær- kere. Paa den anden Side maa ogsaa Mængden af til- ført Flodvand og dettes Beskaffenhed have Indflydelse paa Saltholdigheden af det Hav, hvori det flyder ud. Flod- vandet indeholder nemlig ogsaa andre Stoffer,navnligt Kalk- forbindelser, opløste, og disse tilmed i langt større Mængde end Kogsalt. Men Kalken forbruges stadigt af Havets mange Skaldyr, hvis Skaller efter Dyrenes Død bund- fældes og danne Kalklag paa Havets Bund. Derfor bliver Kogsaltet bestandigt overveiende, saaat det omtrent udgjør de fire Femtedele af samtlige faste Stoffer i Havvandet. Af de ovenanførte Grunde vil nu Mængden af opløste Stoffer i forskjellige Slags Havvand være meget forskjel- lig. Fordampe vi saaledes 1000 Pund Vand fra forskjel- lige Have, vil Middelhavet give os 37 Pund faste Stoffer som Rest, Atlanterhavet 34, Nordsøen henved 33, Katte- gattet og Øresundet 15 og Østersøen kun henved 5; ogaf disse Rester vil Kogsaltet omtrent udgjøre de fire Femte- dele. HvadHavet er i det Store, ere Fastlandets Salt- søer i det Smaa. Ogsaa disse dannes ved bestandig Tilførsel af nye opløste Stoffer enten gjennem saltførende Floder eller ved Regnvandets Indvirkning paa Søens saltholdige Bund eller Bred. Ogsaa her bestemmer