Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

195 Mængden af tilførte Stoffer og Fordampningens Størrelse Forandringen i Søens Saltholdighed. Medens saaledes det kaspiske Hav ikke indeholder flere faste Stoffer op- løste end Kattegattet og deriblandt mindre Kogsalt, er Eltonsøen at betragte som mættet. Denne Saltsø, som til- ligemed c. 700 andre, er beliggende i Gouvernementet Astra- chan imellem Floderne Volga og Ural, er over tre Qva- dratmile stor. Flodens Tilløb dannes af otte saltførende Floder, som udtørres i den varme Tid. Bunden bestaaer af ældre Saltdannelser i ubekjendt Dybde, og derover leirer sig hver Sommer, paa Grund af Vandets deelvise Fordampning, et nyt Lag, som foruden Kogsalt ogsaa indeholder Salte af Magnesia (Magniumilte). Om For- aaret strømmer Vandet atter til fra Floderne, opløser navnligt Magnesiasaltene i det sidst dannede Lag, saaat det tilbageblivende Salt er temmelig reent, men fører tillige Slam, Leer og Sand med sig, som leirer sig oven- paa Saltlaget, saaat Søens Bund dannes af afvexlende Lag Salt og Slam. Om Sommeren trækker Vandet- sig paa Grund af Fordampningen tilbage fra Kysterne, hvis hvide Saltskorper give dem et vinterligt Udseende, og det staaer kun omtrent een Fod høit over Bunden, saaat man kan vade gjennem Søen. Brydningen af det øverste Lag Salt begyndes da paa et enkelt Sted i Søen, idet man med Træskovler løsner det fra det underliggende Lag Slam og bagefter vadsker Stykkerne med Søens Vand. Det døde Hav er ligeledes en stor Saltsø, 10—12 Mile lang og 2 Mile bred, som ligger over 1200 Fod under Havets Niveau. Intet Dyr kan leve i dets grøn- lige bittre Vand, som indeholder 10 Procent Kogsalt op- løst. I Nordamerika have vi Saltsøen i Utahstaten, saa stor som Venernden ligger henved 4000 Pod over Havet og noget lavere end Ferskvandssøen Utah; den er ligeledes et dødt Hav; thi intet Dyr kan leve i dens salte Vand, som afsætter tykke Skorper langs Bredderne.— 13*