Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

197 tet. I Cardona i Catalonien i Spanien findes der- mod Steensaltet umiddelbart til Jordens Overflade og danner endog et Bjerg paa 300 Fods Høide, saaat Indvindingen er ganske den samme som ved et alminde- ligt Sandsteensbrud. Er Dybden for stor til en oecono- misk Bjergbygning, eller er Steensaltet blandet med Leer, Gips og andre Stoffer, foretager man en Opløsning af Saltet paa selve Leiringsstedet, idet man udgraver regelmæssige Rum, som foroven gjennem en Schacht fyl- des med Vand, der da opløser Saltet, medens de uop- løselige Indblandinger samle sig paa Bunden. Er Op- løsningen mættet, pompes den op, og Rummet fyldes heelt paany; eller ogsaa lader man den mættede Saltopløsning, som samler sig forneden, da den er tungere, løbe bort nedenfra for at pompes op andetsteds, medens fersk Vand løber til fraoven gjennem Schachten. Paa denne sidste Maade faaer man en uafbrudt Strøm af mættet Saltopløs- ning, som da fra Schachtens Munding af sig selv løber hen til Kogehusene, hvor Inddampningen skal gaae for sig. Denne Maade at vinde Kogsaltet paa ved saakaldtø Sænkværker anvendes i den bayerske Grændsøby Berchtesgaden, hvorfra Luden endda føres c. 10 Miil for først at blandes med en Saltkilde i Reichenhall og der- paa at koges paa to andre Steder (Traunstein og Rosen- heim). I Hallein paa østerrigsk Side bruges ligeledes Sænkværker. Havets Saltholdighed er ikke stor nok til i Almindelig- hed at lønne en umiddelbar Inddampning ved kunstigVarme. Endeel Vand maa bortskaffes paa anden Maade. I Landene omkring Middelhavet og ved de bekj endte Salt værker i St.L bes (Setuval) i Portugal lader man Solvarmen udføre Fordamp- ningen. Søvandet ledes fra et større Basin, der kan sættesi Forbindelse med Havet, men er beskyttet mod Ebbe og Flod, gjennem Render og Kanaler i bestandigt mindre Basiner, i hvilke det staaer med en ringe Dybde, saaat t