Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

198 det frembyder en stor Overflade for Fordampningen. Salt- holdiglieden tiltager derfor bestandigt, og Vandet er tilsidst saa mættet, at der finder en Udkrystallisation Sted af Salt, som da tages op og sættes i Bunker paa Dæm- ningerne mellem de enkelte Basiner. I disse saakaldte Salthaver kan Fordampningen fuldendes paa en Uge, ja ved stærk Varme endog paa en Dag, og Arbeidet vedvarer uafbrudt hele Sommeren. Bunkerne lader man staae hen, ved Søgræs beskyttede mod Regn; de meest henflydende Salte, som ere blandede med Kogsaltet, nemlig Chlor- magnium og Chlorcalcium, opløses da af Jordens Fugtig- hed, og temmeligt reent Kogsalt bliver tilbage. Hvor Brændslet er billigt, som i Northumberland og Durham i England og paa Skotlands Kyster, inddamper man Søvandet fuldstændigt ved Hjælp af kunstig Varme, Steenkul; paa Øen Wight tager man dog først den naturlige Fordampning til Hjælp. Det er forøvrigt et interessant Phænomen, at man ved Anvendelse af stærk Kulde kan opnaae det samme Resultat som ved Opvarmning. Fryser nemlig Søvandet, er den dannede lis fri for Salt, og den tilbage- blivende Saltopløsning, som indeholder mindre Vand, er altsaa stærkere, fordi den indeholder forholdsvis mere Salt. Da denne fryser ved en lavere Temperatur, vilde en yderligere Afkjøling igjen kunne udskille lis deraf o. s. fr. Er Kulden stærk nok, kan denne Maade be- nyttes til Concentrering af Søvandet, hvilket ogsaa finder Sted ved Irkutsk og ved det ochot.skiske Hav. Saltkilderne ere sjeldent saa rige paa Salt, at en umiddelbar Inddampning lønner sig. Man søger da at forhøie Saltholdigheden deels ved Boring ned til de Steen- saltlag, hvorfra de liave deres Oprindelse, deels ved den saakaldte Gradering, som bestaaer i en Bortskaffelse af en vis Mængde Vand. Man benytter her flere Frem- gangsmaader. Den vigtigste bestaaer i at lade Kilde- vandet dryppe ned over Tjørneknipper, som ere stuvede