Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

199 mellem Bjælkeværk, saaledes at det Hele danner en tyk Væg med en stor Flade. Vandet pompes op ved Vand-, Vind- eller Dampkraft i en Beholder ovenover Tjørne- væggen, flyder gjennein Haner ned i gjennemhullede Ren- der, saaat det spredes eensformigt. Idet det drypper fra Kvist til Kvist gjennein Væggens hele Høide, som er 40 til 50 Fod, frembyder det en stor Overflade for Luf- tens Paavirkning, og Fordampningen fremskyndes betyde- ligt derved. Vædsken, som drypper af forneden i en Beholder, er derfor langt saltrigere, men maa dog pom- pes op flere Gange, inden den er tjenlig til Kogning. Da en saadan Tjørnevæg er meget vanskelig at afstive, naar den er høi, giver man den hellere Udstrækning i Læng- den, hvilken kan være henved 1000 Fod. Fladen maa være vendt mod den Side, fra hvilken de tørreste Vinde komme, hos os de østlige. Denne sindrige Methode har dog sine Ulemper, idet der gaaer omtrent en Femtedeel af Saltet tabt derved, at Blæsten river det med sig. Tjørneknipperne- kunne heller ikke bruges uafbrudt; thi efter nogle Aars Forløb ere de saaledes bedækkede med et Overtræk af Stesn, at de maae erstattes af andre. Stønen bestaaer meest af kulsuur eller svovlsuur Kalk, efter Salt- kildens Beskaffenhed, som har leveret det. Det maa imidlertid heller ikke lades ude af Betragtning, at man derved tillige opnaaer den Fordeel at faae Vandet renset for disse fremmede Stoffer, som ellers vilde genere ved den senere Indkogning og gjøre Saltet mindre reent. Paa hvilken Maade end Saltholdigheden af Kilderne er bleven forøget, skal Saltopløsningen tilsidst inddampes, forat Saltet kan udskille sig. Det er den samme Opera- tion, som foretages i vore Saltraffinaderier, hvor det ind- forskrevne raae Steensalt opløst i Søvand, dannei Luden. De saakaldte Saltpander, hvori Kogningen foregaaer, ere meget store, henved 30 Fod lange og brede og en Snees Tommer dybe, dannede ved Sammennitning af Jern-